Truppen udtaget til kampen mod Racing
FCBARCELONA.DK - 28.08.2010

ibrahimovic53
Lørdag middag udtog Pep Guardiola truppen til søndagens første kamp i den spanske liga mod Racing. På listen over de 18 spillere som rejser til Santander, var Zlatan Ibrahimovic ikke at finde. Dermed synes det så godt som sikkert, at svenskeren forlader Catalonien.

I denne weekend tages der hul på den spanske liga og det betyder for Barca's vedkommende en tur til Santander, hvor Racing venter søndag aften klokken 19.00. En kamp som i nogen grad overskygges af de seneste dages spekulationer om Zlatan Ibrahimovic, som efterhånden synes at have begge ben sat hos AC Milan. Den svenske angriber var heller at finde i truppen til søndagens kamp, og dermed virker det sandsynligt, at Zlatan har spillet sin sidste kamp for Barca.

Uden overraskelse var heller ikke Cáceres og Hleb med i truppen, som begge bliver udlejet. Til gengæld kunne både David Villa og Adriano glæde sig over at være blevet udtaget til en spanske ligakamp for Barca for første gang.

Truppen ser således ud:
Valdés, Pinto, Dani Alves, Piqué, Puyol, Xavi, David Villa, Andrés Iniesta, Messi, Bojan, Keita, Sergio Busquets, Pedro, Milito, Maxwell, Jeffren, Adriano og Abidal.
 
sablogo
Dedikeret server hosting by ABAKOMP Chart.dk