| Barca har købt Mascherano |
| FCBARCELONA.DK - 27.08.2010 |
![]() I dag meddeler Barca på deres hjemmeside, at de er nået til enighed med Liverpool om et køb af Javier Mascherano. Argentineren skal dog til Barcelona i weekenden til det obligatoriske lægetjek før aftalen er helt på plads. Efter flere dages forhandlinger er det lykkes for Barca og Liverpool at nå til enighed om den argentinske midtbanespiller. Prisen skulle efter sigende være på 22 millioner euro (165 millioner kroner) samt et ukendt beløb der vil afhænge af hvor mange kampe Mascherano kommer til at spille og hvor mange titler holdet vinder. Mascherano skifter til Barca på en 4-årig kontrakt og hans årlige løn anslås at komme til at ligge omkring de 40 millioner kroner. Dertil skal lægges eventuel bonus for de titler som han vinder med holdet. Han skal dog lige igennem det sædvanlige lægetjek og underskrive kontrakten før aftalen kan siges at være 100% på plads. Det forventes at ske denne weekend. Med købet af argentineren får Barca dækket tabet af Touré på den defensive midtbane. Træner Guardiola har tidligere udtalt, at får han forstærket holdet på netop denne position, betragter han holdet som værende på plads. Der kan derfor ikke ventes flere spillerkøb inden markedet lukker om fire dage. |





