Barca forhandler med Mascherano
FCBARCELONA.DK - 20.08.2010

Mascherano2
Catalansk TV3 meddelte fredag aften, at Barca i øjeblikket forhandler med Javier Mascherano, der har fået lov af Liverpool til at forlade klubben. Argentineren er således tæt på at blive sommerens tredje forstærkning.

Med afrejsen af Touré til Manchester City er Barca's defensive midtbage blevet svækket og selvom Guardiola har tillid til at de unge Jonathan dos Santos og Thiago Alcántara kan vikarere for Sergio Busquets når han har brug for en pause, kan det ikke afvises at der kommer en forstærkning på denne position.

Liverpools nye træner, Roy Hogdson, bekræftede i dag, at de er klar til at sælge midtbanespilleren, hvis det rigtige tilbud kommer. "Vi har ikke modtaget tilbud på ham, men vi ønsker et tilbud der svarer til hans værdi. Det er Javier helt indforstået med" sagde han.

Javier Mascherano har længe været sat i forbindelse med Barca og i dag oplyser catalansk TV så, at der er konkrete forhandlinger i gang. Den argentinske spiller vil passe godt ind i Barca's trup, hvor han må forventes at kunne falde hurtigt til. Dels kan han sproget, dels er han rigtig gode venner med Leo Messi.

Mascherano kom ikke på banen for Liverpool i deres kvalifikationskamp til Europa League torsdag aften og det betyder, at Barca kan benytte ham i Champions League, hvilket absolut ikke er uden betydning.

Barca har en smule travlt, for spillermarkedet lukker den 31. august og inden da er der risiko for, at Macherano kommer i kamp, når Liverpool om en uge skal spille returkamp i Europa League.

 
sablogo
Dedikeret server hosting by ABAKOMP Chart.dk