| Supercuppen flyttet til den 14. august |
| FCBARCELONA.DK - 22.07.2010 |
![]() I dag meddelte det spanske fodboldforbund at det første opgør i den spanske Supercup rykkes frem til lørdag den 14. august og det betyder, at Barca's landsholdspillere kun har fem dage til at forberede sig i. Barca står ikke med de bedste muligheder for at skaffe sig et godt udgangspunkt i første opgør af Supercuppen mod Sevilla. Da andalusierne ugen efter skal spille kvalifikationskamp til Champions League, havde de bedt fodboldforbundet om at rykke kampen en dag frem og det ønske er nu blevet opfyldt. I Barcelona kan man godt forstå ønsket fra Sevilla, men det giver catalanerne et problem, for de otte spillere der var med til VM, vender først tilbage fra ferie den 9. august, når resten af truppen returnerer fra turen til Asien. Det betyder, at de otte kun har fire dage at træne i, inden sæsonens første officielle kamp skal spilles. Det må derfor forventes at Guardiola stiller med et noget reservespækket hold i Sevilla. Returkampen spilles lørdag den 21. august på Camp Nou og her vil Barca kunne stille i stærkeste opstilling. Hele affæren bliver ikke mindre speget af, at det spanske fodboldforbund har aftalt at spille en venskabskamp i Mexico den 11. august. Her er det ikke sandsynligt at Barca's landsholdsspillere skal deltage, men det viser hvor presset programmet er allerede inden sæsonen for alvor går i gang. |





