| Rosell: "Arsenal vil ikke forhandle om Cesc" |
| FCBARCELONA.DK - 16.07.2010 |
![]() Det er stadig Cesc Fábregas der står højest på træner Pep Guardiolas ønskeseddel over forstærkninger til den kommende sæson, men præsident Rosell fortæller i dag, at det bliver meget svært at få en aftale i stand med Arsenal. Cesc Fábregas er det helt store samtaleemne denne sommer i den catalanske hovedstad. Midtbanespilleren har offentligt udtalt, at han gerne vil Barca og den tidligere præsident Joan Laporta kæmpede hårdt på at få en aftale på plads inden han gik af den 30. juni. Det lykkedes dog ikke. Rosell er bange for, at Laportas hastværk har skadet sagen mere end den har gavnet. "Sagen om Cesc er meget kompliceret. Virkeligheden er, at Arsenal er meget skuffet over Barca og de vil ikke lytte til tilbud. De vil ikke sælge. Der var et mindre skænderi for tre eller fire måneder siden og derfor føler de sig fornærmet" udtaler Barca's præsident i dag i et tv-interview. Skulle det alligevel komme til forhandlinger på et tidspunkt, vil Rosell ikke garantere at der munder ud i en aftale. "Uanset hvad, vil vi ikke tilbyde hvad som helst. De fleste af medlemmerne vil ikke betale 60 eller 70 millioner euro, så hvis vi køber ham, bliver det fordi vi kan få ham til den rigtige pris. Det er dog ikke aktuelt, for Arsenal vil ikke til forhandlingsbordet" fortsætter han. Med udtalelserne forsøger Rosell at lægge en dæmper på konflikten med Arsenal ved at vise forståelse. Han vil helt sikkert forholde sig passiv et stykke tid og derefter tage kontakt til englænderne når bølgerne har lagt sig lidt. |





