Guardiola: "Det har været en fantastisk sæson"
FCBARCELONA.DK - 17.05.2010
Guardiola151
Det var en tydeligt lykkelig Pep Guardiola, som efter søndagens 4-0 sejr over Valladolid og dermed klubbens 20. spanske mesterskab, så tilbage på en hård sæson. Catalanerne kan erklære sig vindere af den spanske liga med 99 point.

Barca-træneren startede med at rose Real Madrid, som har presset catalanerne gennem hele sæsonen. "De har haft en flot sæson. Det afgørende for dem blev dog, at der var et hold som var en lille tand bedre. Derfor vil jeg lykønske dem, for de har kæmpet til det sidste og presset os til at yde vores ypperste. Uden Real Madrid lige i hælene havde vi aldrig høstet 99 point. De har en god træner og nogle gode spillere. Vi har måtte leve med en yderst minimal fejlmargin og den har vi holdt" fortalte Guardiola.

Om Barca's egen sæson var der også stor tilfredshed. "Vi har spillet en fantastisk sæson. Det eneste vi manglede var en smule held i Champions League og så have vi fået den også. Vi har gennem hele sæsonen følt os som en samlet enhed og med den indstilling har vi kæmpet på banen. Tilskuerne har også en kæmpe andel i vores succes. Sidste år var her gennemsnitlig 50.000 tilhængere - denne sæson er tallet 80.000. Det siger alt" slog Pep fast.

"Det essentielle har været, hvordan vi efter vores exit i Champions League formåede at rejse os igen og fortsætte i samme gear. Sagen er dog, at jeg i denne klub er omgivet af fantastiske mennesker og folk, der brænder for klubben. Jeg har at gøre med et hold, som i den grad er let at håndtere og hvor alle elsker at spille fodbold og at konkurrere. Det er en kæmpe ære for mig, at kunne arbejde sammen med disse fantastiske personer" sagde catalaneren.

Til slut roste Guardiola Lionel Messi, som har haft en uforglemmelig sæson i Barcelona. 34 mål er det blevet til i den spanske liga. "Han er det bedste jeg nogensinde har set og det er en præstation, som i den grad bliver svær at overgå. Nu skal vi dog alle slappe af og så gælder det om at planlægge truppen for næste sæson" sagde Barca-træneren til slut.
 
sablogo
Dedikeret server hosting by ABAKOMP Chart.dk