| Barca løber med det hele |
| FCBARCELONA.DK - 17.05.2010 |
![]() Da Barca søndag aften besejrede Valladolid med 4-0 var ikke det ikke blot det spanske mesterskab der kom i hus. Messi sluttede også som ligaens topscorer, mens Valdés vandt Zamora-trofæet, der uddeles til den målmand der lukker færrest mål ind. Der er specielt tre trofæer der er fokus på hver sæson i den spanske liga og denne sæson løber Barca med dem alle tre. Det er ikke sket siden 1988 at samme klub løber med de tre titler. Barca vinder ligaen, Messi får Pichichi-trofæet som topscorer, mens Valdés altså vinder 'Zamora'. Ud over at vinde ligaen, satte Barca samtidig historisk pointrekord i Spanien. Aldrig før har et hold samlet 99 point og det varer sikkert mange år før den bliver overgået. Den gamle rekord tilhørte Real Madrid med 92 point. Leo Messi scorede to gange mod Valladolid og det bragte ham op på 34 mål, hvilket gør ham til en sikker topscorer. Higuain fra Real Madrid på 2. pladsen har scoret 27 mål, så der er tale om en sikkert triumf for Barca-angriberen, der samtidig tangerer Ronaldos scoringsrekord fra sæsonen 1996/97. De 34 mål betyder også, at Messi løber med 'Den Gyldne Bold' der uddeles til den mest scorende angriber i europæisk fodbold. Victor Valdés har spillet samtlige 38 kampe i ligaen denne sæson og her har han kun lukket 24 mål ind. Det er klart bedst af alle, hvor Madrids Casillas kommer ind på 2. pladsen med 35 mål, så også her er sejren overlegen. Det er andet år i træk at Valdés løber med Zamora-trofæet. Disse kendsgerninger er endnu et bevis på hvilken fantastisk sæson Barca har haft i ligaen. Til trods for at Real Madrid har hentet flere point end nogensinde før, er det Barca der står med alle trofæerne. |





