FC Barcelona - Valladolid 4 - 0
FCBARCELONA.DK - 16.05.2010

campions0910
FC Barcelona: Valdés, Alves (Ibrahimoviv 79'), Puyol, Piqué, Abidal, Busquets, Touré, Keita, Messi, Bojan (Henry 77'), Pedro (Iniesta 87')

Mål: 1-0 Luis Prieto, selvmål (27') - VIDEO, 2-0 Pedro (31')- VIDEO, 3-0 Messi (62') - VIDEO, 4-0 Messi (75') - VIDEO

 Barca måtte undvære Xavi og Maxwell til sæsonens sidste kamp, hvor mesterskabet ville komme i hus med en sejr over Valladolid. I fraværet af brasilianeren var det som ventet den tilbagevendte Abidal der fik pladsen som venstre back. Selvom Iniesta var blevet meldt klar efter hans skade, mente Guardiola at det ville være for tidligt at lade ham starte inde, mens det endnu en gang blev til en plads på bænken for Ibrahimovic. Det var et fyldt og forventningsfuldt Camp Nou der tog imod spillerne og mange af tilskuerne fulgte med på radioen for at høre hvordan det gik med Real Madrid i deres kamp ude mod Málaga.
 
 Kampens store betydning påvirkede tydeligt Barca's spillere i indledningen, hvor der blev spillet meget nervøst. Helt galt var det i det 4. minut, da Valdés lavede en kæmpe fejl der gav Valladolids Manucho en kæmpe chance foran det tomme mål, men Puyol kom mirakuløst på tværs og fik afværget. Et par minutter senere misforstod Valdés og Piqué hinanden og det endte med et skud forbi mål. Nervøsiteten fortsatte og spillerne nærmest skiftedes til at smide bolden væk og på tilskuerpladserne var nerverne uden på tøjet. I det 9. minut blev der pludselig jublet på Camp Nou uden at det skete noget nede på banen og det skyldtes, at Málaga havde bragt sig foran mod Real Madrid. Det var som det skabte mere ro over Barca's spil. Der blev bedre styr på pasningerne og i det 12. minut havde hjemmeholdet deres første afslutning, da Keita sendte et skud tæt forbi mål. Lige efter var det Touré der forsøgte sig udefra, men han måtte se det gode skud afværget til hjørne. Det blev starten på et rent skydetelt mod gæsternes mål med fem seriøse afslutninger indenfor lige så mange minutter, men Jacobo i målet tog sig af det hele. Barca sad på kampen og hver gang Valladolid fik fat på bolden, blev de udsat for Barca's berømte genpres og så var bolden hurtigt på catalanske fødder igen.
 
 Midt i halvlegen burde Barca være kommet foran, da Messi i samarbejde med Touré kom helt fri i feltet, men argentineren overplacerede skuddet og bolden trillede en meters penge fordi mål. Sådan en chance plejer Messi ikke at misse og skuffelsen kunne mærkes langt op på lægterne. Fem minutter senere modtog Pedro bolden i feltet og han sendte den ind foran mål hvor der ikke nogen medspillere, men den ramte i stedet Valladolids Luis Prieto og gik i mål. En noget billig scoring, men Barca var fortjent foran 1-0. Den catalanske dominans fortsatte og bare fire minutter senere var Pedro på spil igen, da han modtog en bold fra Messi i feltet og den mulighed udnyttede han ved at sende bolden under målmanden og i netmaskerne til 2-0. Camp Nou nærmest eksploderede i jubel, for nu var mesterskabet meget tæt på. Efter scoringen satte Barca tempoet en smule ned, men de fastholdt fuldstændig kontrollen over begivenhederne og Valladolid var aldrig i nærheden af at skabe noget foran det catalanske mål. Bolden blev spillet godt rundt, men der var længere mellem de oplagte muligheder. Først i halvlegens sidste minut brændte det på igen, da Bojan sendte et skud tæt forbi mål, hvorefter dommeren fløjtede til pause.
 
 Barca fortsatte med at styre kampen fra starten af 2. halvleg, men uden rigtig at komme op i tempo og det betød, at det varede lidt for der for alvor skete noget. Bolden blev ellers kørt godt rundt i forsøget på at finde en åbning i Valladolids forsvar, men der skulle gå et kvarter før der der kom en åben chance, men så blev der til gengæld også mål. Det skete da Touré uimodståeligt trak ind i feltet og sendte bolden ind foran mål, hvor Pedro smart hoppede over den så Messi kom til at stå helt fri foran mål. Den chance kunne han ikke undgå at score på og så var Barca foran 3-0. Målet fejrede han ved at løbe ud til tilskuerpladserne hvor han omfavnede sine forældre. Det blev jublet og festet på Camp Nou, for nu følte alle at mesterskabet med sikkerhed vil ende i den catalanske hovedstad. Barca fortsatte med at dominere og Valladolids spillere vidste udmærket, at de intet havde at gøre i dette opgør. I det 72. minut var det tæt på en endnu en scoring da Abidal kom til baglinjen og lagde ind foran mål, men Jacobo kom lige akkurat ned foran Messi og fik fat på bolden.
 
 Bare tre minutter senere kom målet til 4-0. Det skete da Messi tog en af hans berømte dribleture på tværs af feltet, hvorefter han køligt sendte bolden forbi målmanden. Det var hans 34. ligamål denne sæson og dermed tangerer han den absolutte rekord fra 1997 der tilhører brasilianske Ronaldo. Kort efter valgte Guardiola at sende Henry og Ibrahimovic på banen i stedet for Bojan og Alves, hvilket skete under øredøvende klapsalver. Barca's spillere begyndte at tænke på at det hele var afgjort og det bragte Valladolid lidt ind i kampen. De kom lidt længere frem på banen og gav Valdés noget at arbejde med de sidste minutter. Tre gange måtte Barca's målmand ud i flotte redninger for at forhindre en reducering. Tre minutter før tid var det Pedros tur til at forlade banen og han blev fulgt til sidelinjen med et hyldest der sjældent er hørt på Camp Nou og larmen blev ikke mindre da Iniesta løb på banen i stedet. De sidste minutter var en stor fest på Camp Nou og jublen bragede løs da dommerens fløjte lød for sidste gang. Barca havde på overbevisende måde vundet kampen og dermed også det spanske mesterskab for andet år i træk.
 
sablogo
Dedikeret server hosting by ABAKOMP Chart.dk