Bojan vil ikke bytte klub med Ribéry
FCBARCELONA.DK - 10.03.2010

Bojan46
Det er ingen hemmelighed at Barca er interesseret i Franck Ribery og nu nævnes Bojan Krkic som en mulig del af en byttehandel med Bayern München, men det er ikke noget der tiltaler den unge angriber.

Barca er ikke den eneste storklub der er ude efter den franske angriber og derfor gælder det om at komme med et godt tilbud til den tyske klub. Her kunne Bojan være en mulig del af en handel, akkurat som Eto'o var det da Barca købte Ibrahimovic i sommers. Det er dog en mulighed der klart afvises af Bojans repræsentant Zoran Vekic. "Der er ikke nogen dialog igang mellem Bayern og Barca om Bojan Krkic. Det er de rene spekulationer" udtaler han i dag.

Bojan har selv ofte udtalt, at han vil kæmpe for sin chance i Barca, selvom han de seneste par sæsoner ikke har fået meget spilletid. Han betragtes stadig som et ungt talent på vej frem og Guardiola har flere gange udtalt, at Bojan med sikkerhed kan imødese en stor fremtid i den catalanske klub.

 
sablogo
Dedikeret server hosting by ABAKOMP Chart.dk