Det er alt eller intet i aften
FCBARCELONA.DK - 24.04.2012

messi450
Pep Guardiola udtalte for et par dage siden, at sæsonen bliver defineret i dag. Det er kampen mod Chelsea der kan blive afgørende for, om sæsonen vil blive husket med glæde eller skuffelse. Alt står på spil for Barca i aften.

Glipper både ligaen og Champions League for Barca indenfor bare tre dage? Det vil være tilfældet hvis holdet ikke evner at indhente Chelseas 1-0 forspring fra det første opgør på Stamford Bridge for en lille uge siden.

Efter at Real Madrid løb med sejren på Camp Nou i lørdags, må ligaen anses for at være uopnåelig for Barca på trods af, at det rent matematisk stadigt er muligt med fire spillerunder tilbage. Det vil dog nærmest være en verdenssensation hvis de hvide sætter deres syv points forspring over styr.

Derfor kan Barca nu rette fokus 100% mod Champions League, hvor de drømmer om at blive det første hold i historien der løfter det eftertragtede trofæ to år i træk. Det er aldrig sket før siden turneringen i 1993 tog den form man kender i dag og samtidig ændrede navn fra Europacuppen for Mesterhold til Champions League.

Derfor står der så uendelig meget på spil for Barca's spillere i aften. Alle forventer en kamp som den man så for en uge siden, hvor Barca havde bolden i 70% af siden og hvor antal forsøg indenfor målrammen sagde 13-1 i catalansk favør. Chelsea scorede altså på deres eneste skud indenfor rammen, mens Barca have fæle afbrændere og to skud på træværket. For Barca gælder det altså om at finde skarpheden frem i aftenens opgør, for ellers er Champions League et afsluttet kapitel denne sæson.

Skulle det glippe for Barca i aften vil man stå i den besynderlige situation, at man skal vente en måned før den næste betydningsfulde kamp kommer. Det vil være når de møder Athletic Bilbao i pokalfinalen. De øvrige opgør i ligaen vil være helt ligegyldige og den situation håber man ikke at kommer i.

Spillerne og tilhængerne satser i stedet på, at man kan glæde sig til finalen, der spilles i München lørdag den 19. maj. Om det bliver sådan, ved man i aften, sandsynligvis lidt før kl. 23.00, med mindre de to hold skal ud i forlænget spilletid. Der venter et drama af dimensioner.
 
dkcat2
Chart.dk