Guardiola: "Det kunne være endt uafgjort"
FCBARCELONA.DK - 05.02.2012

Guardiola304
Træner Pep Guardiola var meget glad for de tre point mod Real Sociedad, da han mødte op på pressemødet efter kampen. Han lagde ikke skjul på, at holdet var i problemer i slutfasen og kunne have mistet sejren.

Da Barca kom foran 2-0 tyve minutter før tid troede de fleste at kampen var afgjort, men i stedet kom der en hurtig reducering. Det påvirkede holdet i resten af kampen. "2-1 målet gjorde rigtig ondt på os og det skabte nervøsitet. Det endte med en smal sejr i en kamp, hvor vi også kunne have spillet uafgjort, men det var os der skabte spillet. Vi dominerede og skabte mange chancer. Vi spillede endnu en god kamp" indledte Barca's træner med at sige.

Barca havde chancerne til at afgøre kampen allerede i 1. halvleg og Guardiola ville gerne have haft flere mål. "Nogle gange scorer vi fire mål, andre gange er det sværere. Det vigtigste er, at vi er stærke. Vi vidste, at hvis vi kom til det sidste af kampen med en smal føring, skulle vi kæmpe hårdt til kampen sluttede" fortsatte han.

Guardiola valgte at spare en række af stamspillere til pokalsemifinalen, mens Messi endnu en gang spillede alle 90 minutter. Det kom Barca's træner med en forklaring på "Så længe Messi er i orden, så spiller han. Busquets og Abidal har spillet 90 minutter flere gange i træk og på onsdag er det som en finale, hvor det kun gælder om at vinde kampen" sagde han.

I stedet valgte Guardiola at satse på klubbens unge talenter og det synes han gik godt. "Der er god grund til at rose Tello, Cuenca og Dos Santos for den flotte kamp de spillede. Det er ikke nemt at komme igennem sådan en kamp med et så stort pres, og så spille som de gjorde" var hans vurdering.

Især Christian Tello gjorde det godt med en scoring og flere gode aktioner. "Han er en klassisk wing. Han er hurtig mand mod mand og det er svært at finde sådan nogle. Han skal lære mere med tiden, men i dag gjorde han det rigtig godt" fortsatte Barca-træneren.

Sergio Busquets måtte udgå af kampen med en dyb flænge i benet og i første omgang frygtede Guardiola endnu en alvorlig skade i truppen. "Da Cesc tog sig til hovedet, troede jeg der var tale om et brud og jeg tænkte, at det bare var det der manglede. Der dog tale om en dyb flænge og vi må se om han bliver klar til på onsdag" kom det optimistisk fra ham.

Netop de mange skader har givet holdet store problemer, men nu håber Guardiola snart det lysner lidt. "Nu må se om vi ikke lidt efter lidt får nogle spillere tilbage. Det varer ikke længe før Iniesta og Pedro er klar. Dem der spiller nu gør en fantastisk kraftanstrengelse og der venter dem en kamp på onsdag, hvor det bliver afgjort om vi skal i finalen eller koncentrere os om de øvrige turneringer" sagde han.

Kampen blev spillet i en isende kulde og derfor var der kun halvfyldt på Camp Nou. Guardiola takkede dem der kom. "Jeg bøjer mig i støvet over de 50.000 modige personer der mødte op. Jeg er dem alle meget taknemmelig" afsluttede han.
 
sablogo
Dedikeret server hosting by ABAKOMP Chart.dk