• Sponsor

Artikler og bøger

Alt om Barca som ikke hører hjemme under de andre grupper

Redaktører: Guardiola, Wennerberg

Re: Dansk artikler om FC Barcelona

Indlægaf Siempre Barca » tirs sep 27, 2011 10:44 am

http://fcbarcelona.dk/component/content ... p-nou.html

"Det bliver ikke muligt for udlændinge at blive medlem af fangruppen der har adgang til dette specielle afsnit."

Hvorfor?
Brugeravatar
Siempre Barca
 
Indlæg: 837
Tilmeldt: ons maj 11, 2011 1:53 pm
Geografisk sted: Lorteøen

Givet: 19 times
Fået: 22 times

Re: Dansk artikler om FC Barcelona

Indlægaf Brombi » tirs sep 27, 2011 1:18 pm

Siempre Barca skrev:http://fcbarcelona.dk/component/content/article/1-forside/3044-bedre-stemning-pa-camp-nou.html

"Det bliver ikke muligt for udlændinge at blive medlem af fangruppen der har adgang til dette specielle afsnit."

Hvorfor?


"... etableringen af dette nye fanafsnit under streng kontrol af klubben. Man skal søge om at blive medlem af denne specielle fangruppe og der bliver ingen tolerance når det gælder vold."

Det er lettere og de catalanske myndigheder har muligvis ikke adgang til det danske kriminalregistre, i hvert fald ikke når det bare gælder fodboldkampe.
Hvorfor kigger du herned ?
Brugeravatar
Brombi
 
Indlæg: 9579
Tilmeldt: man okt 16, 2006 7:40 pm
Geografisk sted: Månefiskeren

Givet: 99 times
Fået: 459 times

Re: Dansk artikler om FC Barcelona

Indlægaf Lopezzz » tirs sep 27, 2011 1:49 pm

De siger også at det er til unge tilhængere så jeg tror at drejer sig om de unge mellem 10-16 år, højst 18 år
MDCCCXCIX
Brugeravatar
Lopezzz
 
Indlæg: 6981
Tilmeldt: tirs aug 22, 2006 1:00 pm
Geografisk sted: Japan

Givet: 423 times
Fået: 268 times

Re: Dansk artikler om FC Barcelona

Indlægaf Brombi » tirs sep 27, 2011 2:10 pm

personligt tror jeg at Lopezzz på 45 kan skabe en bedre stemning..
Hvorfor kigger du herned ?
Brugeravatar
Brombi
 
Indlæg: 9579
Tilmeldt: man okt 16, 2006 7:40 pm
Geografisk sted: Månefiskeren

Givet: 99 times
Fået: 459 times

Re: Dansk artikler om FC Barcelona

Indlægaf Lopezzz » tirs sep 27, 2011 3:26 pm

Brombi skrev:personligt tror jeg at Lopezzz på 45 kan skabe en bedre stemning..

Tak for opbakning :cool:
MDCCCXCIX
Brugeravatar
Lopezzz
 
Indlæg: 6981
Tilmeldt: tirs aug 22, 2006 1:00 pm
Geografisk sted: Japan

Givet: 423 times
Fået: 268 times

Re: Dansk artikler om FC Barcelona

Indlægaf abx » ons sep 28, 2011 1:10 pm

Próxima Estación.... Parallel!
Brugeravatar
abx
 
Indlæg: 3505
Tilmeldt: ons sep 06, 2006 9:24 pm
Geografisk sted: Fezbjerg

Givet: 696 times
Fået: 257 times

Re: Dansk artikler om FC Barcelona

Indlægaf kklaus » ons sep 28, 2011 2:06 pm

lol :glad:
I grove træk gør de spanske stjerner som følger: De skaber et overtal ved at trække en af kantspillerne ind i banen, etablerer et pres på kanten af feltet, spiller bolden igennem modstanderens defensiv, overløber forsvarslinjen, tager et par træk og scorer. Typisk foregår opspillet i højre side, hvor Lionel Messi huserer.
Giv mig min sko tilbage, røv!
Brugeravatar
kklaus
 
Indlæg: 2026
Tilmeldt: lør nov 13, 2010 8:44 pm
Geografisk sted: Århus

Givet: 103 times
Fået: 125 times

Re: Dansk artikler om FC Barcelona

Indlægaf Fantomet » tors dec 29, 2011 9:30 pm

Guardiolas taktiske triumf

Af: Bo Kampmann Walther
http://www.information.dk/288082


Man må aldrig give FC Barcelona plads på midtbanen og åbne flanken. Mourinho kom i sidste weekends clásico til at placere sig mellem to taktiske systemer, og derfor vandt Barcelona allerede sejren på taktiktavlen

»Hvis verden er ved at gå under, er det ikke på grund af os,« postulerede José Mourinho efter sidste lørdags clásico mellem verdens to bedste fodboldhold, Real Madrid og FC Barcelona.

Stik imod sædvane havde cheftræner Mourinho ikke været bidsk mediedirigent. Her var ingen oppustede stemninger, ingen voldsepisoder på Estadio Santiago Bernabéus tætklippede græs, ingen flommefede konspirationsteorier om UEFA’s sympati for Barca og ingen tøsestunts a la sidste gang, de to titaner tørnede sammen, hvor Mou havde stukket en finger i øjet på Josep Guardiolas kræftsyge assistent, Tito Vilanova. I stedet kørte Barca en stille og roligt 1-3-sejr hjem, og dét endda på trods af den hurtigste scoring i clásico-sammenhæng, Karim Benzemas 1-0-mål til hjemmeholdet efter bare 23 sekunder.

Hvad i alverden skete der? Hvorfor kan Real Madrid ikke vinde over los blaugrana i disse år? Én ting er sikkert: Lørdag aften vandt Guardiola en taktisk sejr. Resten er uforfalsket Barca-kompleks.

»Vi sagde, at uanset om vi vandt eller tabte, ville vi bevare roen. At vinde gør dig mere glad, og at tabe gør dig mindre glad. Men vi har bevaret roen. Jeg ville ikke bytte med nogen. I Champions League gjorde vi det bedre end nogensinde. Seks kampe, seks sejre. Det bedste i gruppefasen. I ligaen er der ikke nogen, som har flere point end os. Vi kan slutte året på førstepladsen à point med Barcelona eller tre points foran,« udtalte Mourinho på det efterfølgende pressemøde.

Mourinhos andet år

Frem til lørdag den 10. december 2011 havde Real Madrid vundet femten kampe i træk, og klubben var godt på vej til at cementere Mous moderne myte: Hans hold præsterer altid bedst i den anden sæson. Porto havde gjort det, og de vandt Champions League som professionel underdog. Chelsea var lige ved at gøre det, og med Inter vandt Mourinho dem alle tre: Ligaen, Champions League og pokalfinalen.

Real lignede en gentagelse af kunststykket — og gør det stadig. Toppoint som det eneste mandskab efter Champions Leagues indledende runder og vigtige sejre over spanske klubber som Atlético Madrid og Valencia. Det var alt sammen mere, end hvad catalonierne havde præsteret, også selv om det er tydeligt for alle, at Barca har en identitet, mens madrilenerne stadig leder efter en. De hvide spillede op imod et ideal, halsede efter en utopi om perfektion, mens de blå-røde til tider, og især på udebane, fjollede formålsløst rundt i et parentetisk fald fra aktuel styrke. 10. december var rekorden brudt, og Real-fans kunne bruge en trist og grå søndag til at dagdrømme om sønderskudte Camp Nou’er og pludselig Messi-død. Gik verden under i lørdags? Ja da, big time!

Mourinho og heldet

Hvordan kunne Mourinho forklare 1-3 på Bernabéu? Sort uheld, intet mindre, en sprække i sportens væsen:

»Det var konsekvensen af selve fodboldspillet, som er et spil, hvor detaljerne kan gøre forskellen. Og heldet spiller en vigtig rolle i denne sport. Ved 1-1-scoringen burde vi have ført med 2-0 under normale omstændigheder, som den fantastiske spiller, som Cristiano Ronaldo er, ville han normalt have scoret. Og så havde det været anderledes. Første halvleg var meget lige. I anden halvleg får de deres mål, som er rent held og intet andet. Det er ikke dygtigt, og det er ikke en fejl. Derefter har vi muligheden for 2-2, bolden synes at gå ind, men det gør den ikke. Så har de det psykologiske overtag ved at vinde, og så spiller de bolden rundt, som de godt kan lide. Og scorer til 1-3, som er resultatet af at have roen. Men herefter har vi muligheden for at reducere til 2-3 i en aktion, som ikke er målmandens fortjeneste, men rent held. Uden at tage sejren fra dem, så var heldet forskellen,« forklarede Mourinho.

Kigger man på de seneste 18 måneders opgør, hvoraf en pæn portion faldt sidste foråret, taler statistikken sit eget tydelige sprog: Barca har vundet fire gange, spillet uafgjort tre og kun tabt en enkelt match. Det sidste skete i Copa del Rey-finalen 20. april i år på Estadio Mestalla. Den samlede score hedder 17-8 i cataloniernes favør.

Italienere venter på, at modstanderen begår fejl. Spaniere forsvarer sig ved at holde bolden i egne rækker. Catanaccio over for tiqui-taca. Tålmodig positionering versus bølger af angreb og højt genpres. Sandheden er naturligvis ikke så sort-hvid. Spørg bare Mourinho, der allerede kort tid efter sin ansættelse i verdens rigeste klub kørte to taktikker i stilling. Men hvilken én virker bedst? Og ser det fedt ud? Slaget står mellem en boldbesiddende 4-3-3 og en chanceskabende 4-2-3-1. En double pivote eller en triple pivote?

4-2-3-1-systemet havde Mou med sig fra Inter, dog med den lille variation, at Wesley Sneijder ofte agerede som en tovejsspiller i hullet mellem midtbane og angreb i en kontra-baseret 4-2-1-3. Hos Real Madrid er det den tysk-tyrkiske elegantier Mesut Özil, der har Sneijders rolle. Hans position er vital, for det er ham, der skal skabe rummet frem ad banen og være dirigenten i de turnovers, som Real er mestre i at udnytte til ultrahurtige scoringer.

Husk også på Tyskland under VM 2010, hvor trioen Sami Khedira, Bastian Schweinsteiger og Özil jordede først England på midten og dernæst Argentina på fløjene. Kan Mourinho lave en spansk version af dét? I så fald kræver det, at Özil deltager i de defensive tilbageløb, og at han dækker af både i siden og på midten, når der er brug for det. Det kræver, at Khedira overtager spilstyringen, hvis formationen omkring ham er kommet i ubalance. Det kræver, at Angel Di Maria og Cristiano Ronaldo gider arbejde den anden vej. Og det kræver, at alle giver plads for spilleren med nr. 7.

Lørdag aften havde Mou skiftet Khedira ud med Lassana Diarra, men stik imod manges forventning til gengæld insisteret på at bibeholde Özil i en fremadrettet formation med fokus på højt presspil og overtag på midtbanen. Altså en 4-2-3-1 med Benzema på toppen og et klart signal til alle om at forsvare sig, når det var nødvendigt. Men Özil faldt ikke ind i karakteren, og selv om det kan lyde uretfærdigt mod så spektakulær en spiller, var det netop hans mangler, især defensivt, der kom til at udgøre den taktiske fadæse i Reals opsætning. Özil kan ikke finde ud af at omstille sig til en 4-3-3. Xavi Hernández, Cesc Fàbregas og Andrés Iniesta fik alt for meget plads på midten, og når de først gør det, er Barca ustoppelig.

Den roterende venstreside

Og så er vi fremme ved Sergio Busquets’ rolle som en slags midtbane-sweeper eller falsk centerforsvarer i Barcas tiqui-taca. Udgangspunktet er en klassisk, offensivt præget 4-3-3, som jo er den hollandske arv, der kan spores tilbage til Johan Cruyff og tulipanrevolutionen. Men formationen kan hurtigt laves om til en 4-2-1-3, hvor Bus-quets og Xavi dækker den kontrollerende midtbane, mens Iniesta trækker op som venstre wing (og dermed bliver en del af tremandsangrebet), samtidig med at enten Leo Messi eller Alexis Sánchez, der på det seneste med stor succes har overtaget den formdykkende David Villas plads, skyder ned i banen som falsk 9’er. På den måde vil man også få et særligt Barca-trademark: en roterende venstreside (Messi-Iniesta-Sánchez).

Den hollandske spilmodel er i Guardiolas version suppleret med massivt genpres, og derfor ser man ofte Busquets klare de centrale, defensive pligter højt på banen. Barcelona kan tåle at have Busquets i denne enlige rolle, fordi de omgivende spillere — Xavi, Iniesta og Fàbregas — ’forsvarer’ sig ved ekstrem boldbeherskelse.

Men til tider vil der jo være pres på Barcas bagerste kæde. Således i lørdags. Her glider Busquets ned langs en central kile fra tilbagetrukket midtbane til defensiv linje. Alligevel gør Busquets dynamiske skift faktisk banen mindre. Tænk på to trekanter, der mødes på midten: Busquets er toppunkt i den ene, den defensive, mens Messi og Sánchez (eller Fàbregas, hvis han kommer i overløb) er spidsen af den anden, den offensive. På den måde opstår der en symmetri, hvor den falske centerforsvarer er meget tæt på den falske 9’er.

Faren ved systemet er, når Busquets både skal dække af i siden og på midten. Busquets er — selv om det lyder arrogant — ikke en Xabi Alonso. Måske snarere en Daniel Agger med udvidet arbejdsområde. Og ligesom Messi, Xavi og Iniesta et vaskeægte barn af La Masia. I lørdags lykkedes Busquets’ forehavende perfekt. Sagt lidt flot, så var det ham, der gjorde hele forskellen.

Guardiolas genistreg på Bernabéu var at reagere prompte på Reals offensive belejring, samtidig med at han indså, at der var meget plads at agere i på madrilenernes venstrekant. Ronaldo og Marcelo lå meget langt fra hinanden, så Dani Alves blev torpederet frem som højre wing, alt imens Carles Puyol, som kampen igennem havde særdeles godt tag i Ronaldo, rykkede ud på Alves’ højre back-plads. Bus-quets og Gerard Piqué lå nu i den centrale defensiv i noget, der godt kunne ligne en 3-4-3 (fordi Alves jo var væk fra forsvaret), men i realiteten snarere var en 4-4-1-1 med Sánchez helt fremme og Messi lige bagved. Systemet gav også mere arbejdsro til Fàbregas, der ellers havde virket en smule rådvild i starten af kampen, men som nu kunne operere helt dybt, kun en anelse længere oppe end Xavi, og fordele de vigtige bolde til Alves og Messi.

Pas på midtbanen

Konklusionen er simpel, men lammende for ethvert hold, der dyster mod Barcelona: Giv dem aldrig plads på midtbanen og sørg for at dække ekstra af på højre flanke. Derfor var Real Madrids 4-2-3-1 en fejl, slet og ret. Medmindre, selvfølgelig, at man regner sort uheld og den 2-0-scoring, som Real kun fik i fantasien, men ikke i virkeligheden, med som afgørende faktorer.

I nyere tid har Real Madrid nærmet sig El Clásico med hovedet langt oppe i armhulerne. Barca-traumet har forplantet sig i fysikken og gjort Mourinhos mænd til fightende muskelmænd med urinstinkter. Ud fra devisen, at det, man hverken kan kneppe eller spise, kan man lige så godt smadre, har los blancos ifølge visse kritikere lavet dybe ridser i den madrilenske stolthed. Når slaget står mod Barca, tvinger Real sig til at være noget andet, og det udstilles for hele kloden, at Barca har en identitet, som de enten sjusker med (som på det seneste i La Liga) eller tager dybt alvorligt (som i lørdags), hvorimod Madrid stadig leder efter en. Sandheden om 1-3-nederlaget er derimod langt mindre glamourøs og må gøre ekstra ondt på Mourinho, selv om han lige nu står i spidsen for et hold, der sagtens kan vinde alle pokaler til sommer: Det var Guardiolas taktiske overlegenhed, der vandt på Bernabéu.
Brugeravatar
Fantomet
 
Indlæg: 279
Tilmeldt: tirs apr 26, 2005 1:24 pm
Geografisk sted: Aarhus V med 2 A'er.

Givet: 11 times
Fået: 3 times

Re: Dansk artikler om FC Barcelona

Indlægaf LyngbyBlaugrana » søn jan 01, 2012 11:30 pm

Fantomet skrev:Guardiolas taktiske triumf

Af: Bo Kampmann Walther
http://www.information.dk/288082


Man må aldrig give FC Barcelona plads på midtbanen og åbne flanken. Mourinho kom i sidste weekends clásico til at placere sig mellem to taktiske systemer, og derfor vandt Barcelona allerede sejren på taktiktavlen

»Hvis verden er ved at gå under, er det ikke på grund af os,« postulerede José Mourinho efter sidste lørdags clásico mellem verdens to bedste fodboldhold, Real Madrid og FC Barcelona.

Stik imod sædvane havde cheftræner Mourinho ikke været bidsk mediedirigent. Her var ingen oppustede stemninger, ingen voldsepisoder på Estadio Santiago Bernabéus tætklippede græs, ingen flommefede konspirationsteorier om UEFA’s sympati for Barca og ingen tøsestunts a la sidste gang, de to titaner tørnede sammen, hvor Mou havde stukket en finger i øjet på Josep Guardiolas kræftsyge assistent, Tito Vilanova. I stedet kørte Barca en stille og roligt 1-3-sejr hjem, og dét endda på trods af den hurtigste scoring i clásico-sammenhæng, Karim Benzemas 1-0-mål til hjemmeholdet efter bare 23 sekunder.

Hvad i alverden skete der? Hvorfor kan Real Madrid ikke vinde over los blaugrana i disse år? Én ting er sikkert: Lørdag aften vandt Guardiola en taktisk sejr. Resten er uforfalsket Barca-kompleks.

»Vi sagde, at uanset om vi vandt eller tabte, ville vi bevare roen. At vinde gør dig mere glad, og at tabe gør dig mindre glad. Men vi har bevaret roen. Jeg ville ikke bytte med nogen. I Champions League gjorde vi det bedre end nogensinde. Seks kampe, seks sejre. Det bedste i gruppefasen. I ligaen er der ikke nogen, som har flere point end os. Vi kan slutte året på førstepladsen à point med Barcelona eller tre points foran,« udtalte Mourinho på det efterfølgende pressemøde.

Mourinhos andet år

Frem til lørdag den 10. december 2011 havde Real Madrid vundet femten kampe i træk, og klubben var godt på vej til at cementere Mous moderne myte: Hans hold præsterer altid bedst i den anden sæson. Porto havde gjort det, og de vandt Champions League som professionel underdog. Chelsea var lige ved at gøre det, og med Inter vandt Mourinho dem alle tre: Ligaen, Champions League og pokalfinalen.

Real lignede en gentagelse af kunststykket — og gør det stadig. Toppoint som det eneste mandskab efter Champions Leagues indledende runder og vigtige sejre over spanske klubber som Atlético Madrid og Valencia. Det var alt sammen mere, end hvad catalonierne havde præsteret, også selv om det er tydeligt for alle, at Barca har en identitet, mens madrilenerne stadig leder efter en. De hvide spillede op imod et ideal, halsede efter en utopi om perfektion, mens de blå-røde til tider, og især på udebane, fjollede formålsløst rundt i et parentetisk fald fra aktuel styrke. 10. december var rekorden brudt, og Real-fans kunne bruge en trist og grå søndag til at dagdrømme om sønderskudte Camp Nou’er og pludselig Messi-død. Gik verden under i lørdags? Ja da, big time!

Mourinho og heldet

Hvordan kunne Mourinho forklare 1-3 på Bernabéu? Sort uheld, intet mindre, en sprække i sportens væsen:

»Det var konsekvensen af selve fodboldspillet, som er et spil, hvor detaljerne kan gøre forskellen. Og heldet spiller en vigtig rolle i denne sport. Ved 1-1-scoringen burde vi have ført med 2-0 under normale omstændigheder, som den fantastiske spiller, som Cristiano Ronaldo er, ville han normalt have scoret. Og så havde det været anderledes. Første halvleg var meget lige. I anden halvleg får de deres mål, som er rent held og intet andet. Det er ikke dygtigt, og det er ikke en fejl. Derefter har vi muligheden for 2-2, bolden synes at gå ind, men det gør den ikke. Så har de det psykologiske overtag ved at vinde, og så spiller de bolden rundt, som de godt kan lide. Og scorer til 1-3, som er resultatet af at have roen. Men herefter har vi muligheden for at reducere til 2-3 i en aktion, som ikke er målmandens fortjeneste, men rent held. Uden at tage sejren fra dem, så var heldet forskellen,« forklarede Mourinho.

Kigger man på de seneste 18 måneders opgør, hvoraf en pæn portion faldt sidste foråret, taler statistikken sit eget tydelige sprog: Barca har vundet fire gange, spillet uafgjort tre og kun tabt en enkelt match. Det sidste skete i Copa del Rey-finalen 20. april i år på Estadio Mestalla. Den samlede score hedder 17-8 i cataloniernes favør.

Italienere venter på, at modstanderen begår fejl. Spaniere forsvarer sig ved at holde bolden i egne rækker. Catanaccio over for tiqui-taca. Tålmodig positionering versus bølger af angreb og højt genpres. Sandheden er naturligvis ikke så sort-hvid. Spørg bare Mourinho, der allerede kort tid efter sin ansættelse i verdens rigeste klub kørte to taktikker i stilling. Men hvilken én virker bedst? Og ser det fedt ud? Slaget står mellem en boldbesiddende 4-3-3 og en chanceskabende 4-2-3-1. En double pivote eller en triple pivote?

4-2-3-1-systemet havde Mou med sig fra Inter, dog med den lille variation, at Wesley Sneijder ofte agerede som en tovejsspiller i hullet mellem midtbane og angreb i en kontra-baseret 4-2-1-3. Hos Real Madrid er det den tysk-tyrkiske elegantier Mesut Özil, der har Sneijders rolle. Hans position er vital, for det er ham, der skal skabe rummet frem ad banen og være dirigenten i de turnovers, som Real er mestre i at udnytte til ultrahurtige scoringer.

Husk også på Tyskland under VM 2010, hvor trioen Sami Khedira, Bastian Schweinsteiger og Özil jordede først England på midten og dernæst Argentina på fløjene. Kan Mourinho lave en spansk version af dét? I så fald kræver det, at Özil deltager i de defensive tilbageløb, og at han dækker af både i siden og på midten, når der er brug for det. Det kræver, at Khedira overtager spilstyringen, hvis formationen omkring ham er kommet i ubalance. Det kræver, at Angel Di Maria og Cristiano Ronaldo gider arbejde den anden vej. Og det kræver, at alle giver plads for spilleren med nr. 7.

Lørdag aften havde Mou skiftet Khedira ud med Lassana Diarra, men stik imod manges forventning til gengæld insisteret på at bibeholde Özil i en fremadrettet formation med fokus på højt presspil og overtag på midtbanen. Altså en 4-2-3-1 med Benzema på toppen og et klart signal til alle om at forsvare sig, når det var nødvendigt. Men Özil faldt ikke ind i karakteren, og selv om det kan lyde uretfærdigt mod så spektakulær en spiller, var det netop hans mangler, især defensivt, der kom til at udgøre den taktiske fadæse i Reals opsætning. Özil kan ikke finde ud af at omstille sig til en 4-3-3. Xavi Hernández, Cesc Fàbregas og Andrés Iniesta fik alt for meget plads på midten, og når de først gør det, er Barca ustoppelig.

Den roterende venstreside

Og så er vi fremme ved Sergio Busquets’ rolle som en slags midtbane-sweeper eller falsk centerforsvarer i Barcas tiqui-taca. Udgangspunktet er en klassisk, offensivt præget 4-3-3, som jo er den hollandske arv, der kan spores tilbage til Johan Cruyff og tulipanrevolutionen. Men formationen kan hurtigt laves om til en 4-2-1-3, hvor Bus-quets og Xavi dækker den kontrollerende midtbane, mens Iniesta trækker op som venstre wing (og dermed bliver en del af tremandsangrebet), samtidig med at enten Leo Messi eller Alexis Sánchez, der på det seneste med stor succes har overtaget den formdykkende David Villas plads, skyder ned i banen som falsk 9’er. På den måde vil man også få et særligt Barca-trademark: en roterende venstreside (Messi-Iniesta-Sánchez).

Den hollandske spilmodel er i Guardiolas version suppleret med massivt genpres, og derfor ser man ofte Busquets klare de centrale, defensive pligter højt på banen. Barcelona kan tåle at have Busquets i denne enlige rolle, fordi de omgivende spillere — Xavi, Iniesta og Fàbregas — ’forsvarer’ sig ved ekstrem boldbeherskelse.

Men til tider vil der jo være pres på Barcas bagerste kæde. Således i lørdags. Her glider Busquets ned langs en central kile fra tilbagetrukket midtbane til defensiv linje. Alligevel gør Busquets dynamiske skift faktisk banen mindre. Tænk på to trekanter, der mødes på midten: Busquets er toppunkt i den ene, den defensive, mens Messi og Sánchez (eller Fàbregas, hvis han kommer i overløb) er spidsen af den anden, den offensive. På den måde opstår der en symmetri, hvor den falske centerforsvarer er meget tæt på den falske 9’er.

Faren ved systemet er, når Busquets både skal dække af i siden og på midten. Busquets er — selv om det lyder arrogant — ikke en Xabi Alonso. Måske snarere en Daniel Agger med udvidet arbejdsområde. Og ligesom Messi, Xavi og Iniesta et vaskeægte barn af La Masia. I lørdags lykkedes Busquets’ forehavende perfekt. Sagt lidt flot, så var det ham, der gjorde hele forskellen.

Guardiolas genistreg på Bernabéu var at reagere prompte på Reals offensive belejring, samtidig med at han indså, at der var meget plads at agere i på madrilenernes venstrekant. Ronaldo og Marcelo lå meget langt fra hinanden, så Dani Alves blev torpederet frem som højre wing, alt imens Carles Puyol, som kampen igennem havde særdeles godt tag i Ronaldo, rykkede ud på Alves’ højre back-plads. Bus-quets og Gerard Piqué lå nu i den centrale defensiv i noget, der godt kunne ligne en 3-4-3 (fordi Alves jo var væk fra forsvaret), men i realiteten snarere var en 4-4-1-1 med Sánchez helt fremme og Messi lige bagved. Systemet gav også mere arbejdsro til Fàbregas, der ellers havde virket en smule rådvild i starten af kampen, men som nu kunne operere helt dybt, kun en anelse længere oppe end Xavi, og fordele de vigtige bolde til Alves og Messi.

Pas på midtbanen

Konklusionen er simpel, men lammende for ethvert hold, der dyster mod Barcelona: Giv dem aldrig plads på midtbanen og sørg for at dække ekstra af på højre flanke. Derfor var Real Madrids 4-2-3-1 en fejl, slet og ret. Medmindre, selvfølgelig, at man regner sort uheld og den 2-0-scoring, som Real kun fik i fantasien, men ikke i virkeligheden, med som afgørende faktorer.

I nyere tid har Real Madrid nærmet sig El Clásico med hovedet langt oppe i armhulerne. Barca-traumet har forplantet sig i fysikken og gjort Mourinhos mænd til fightende muskelmænd med urinstinkter. Ud fra devisen, at det, man hverken kan kneppe eller spise, kan man lige så godt smadre, har los blancos ifølge visse kritikere lavet dybe ridser i den madrilenske stolthed. Når slaget står mod Barca, tvinger Real sig til at være noget andet, og det udstilles for hele kloden, at Barca har en identitet, som de enten sjusker med (som på det seneste i La Liga) eller tager dybt alvorligt (som i lørdags), hvorimod Madrid stadig leder efter en. Sandheden om 1-3-nederlaget er derimod langt mindre glamourøs og må gøre ekstra ondt på Mourinho, selv om han lige nu står i spidsen for et hold, der sagtens kan vinde alle pokaler til sommer: Det var Guardiolas taktiske overlegenhed, der vandt på Bernabéu.

Egentlig fin læsning, men det hører mere til hos Real Madrid' forum
LyngbyBlaugrana
 

Re: Dansk artikler om FC Barcelona

Indlægaf Fantomet » tors jan 05, 2012 6:05 pm

LyngbyBlaugrana skrev:
Fantomet skrev:Guardiolas taktiske triumf
Egentlig fin læsning, men det hører mere til hos Real Madrid' forum


Hvorfor synes du det?
Brugeravatar
Fantomet
 
Indlæg: 279
Tilmeldt: tirs apr 26, 2005 1:24 pm
Geografisk sted: Aarhus V med 2 A'er.

Givet: 11 times
Fået: 3 times

Re: Dansk artikler om FC Barcelona

Indlægaf Fantomet » lør jan 07, 2012 11:42 pm

Barcas hemmelighed: Tilbage til fremtiden
http://www.sporten.dk/fodbold/barcas-he ... -fremtiden

De spanske mestres forsvar er forvandlet til en hybrid. Skiftet mellem tre og fire mand i back-kæden er frembragt med inspiration fra andre hold men er alligevel nye toner i fodboldens jazz.

Det er ikke nyt, at Barcelona flirter med et forsvar med kun tre spillere – det er måden, spanierne gør det på, der skriver et nyt kapitel i fodboldens bog om evolution. Et skridt frem med tilbageblikkets inspiration.

For Pep Guardiolas vekslen mellem 4-3-3 og 3-4-3 på tv-taktiktavlerne fremstår i praksis 3-1-4-2 eller rettere en 3½-½-6-0.
Forvirret? Forklaringen på den halve mand i de to bagerste kæder tilskrives Guardiolas brug af midtbanespilleren Sergio Busquets. En boldsikker type som omplaceres fra midtbane til det centrale forsvar for at understøtte Barcelonas opbyggende spil i kampe, hvor modstanderne presser de spanske mestres midtbane tungt.

Det er ikke første gang, at Guardiola forsøger sig med spillere på uvante pladser, Eric Abidal og Javier Mascherano er også prøvet i det centrale forsvar, men eksperimentet Busquets er gået fra forsøgsplan til et fast instrument i trænerens værktøjskasse.

Der er ikke tale om, at Guardiola har genopdaget et forsvar bestående af tre mand som et taktisk fossil gravet op af den catalanske jord - det er et spørgsmål om viderudvikling af velkendte tanker hos Blaugrana. Johan Cruyffs Dream Team praktiserede de samme ideer, og Guardiolas version fremstår som en forædling af mentorens tanker.

I det seneste El Clasico valgte Guardiola netop den model efter 20 minutters spil og 1-0-føring til hjemmeholdet Real Madrid. Busquets forlod slagets midte og droppede dybt, hvilket gav ham den nødvendige ro og plads til at skabe Barcelonas angreb fra bagerste linje og samtidig modsat en traditionel stopper-rolle skyde med frem på midtbanen. Carles Puyol rykkede ud som højre back, og den fødte kant Daniel Alves blev ny wing. Samme metode blev effektueret mod brasilianske Santos i sidste måneds VM-finale for klubhold i Japan med overbevisende 4-0 til Barcelona som facit.

Som forfatteren til flere fodboldbøger, Jonathan Wilson, noterede sig efter kampen i Madrid:

- At spille med tre og en halv mand i forsvaret er det logiske resultat for et hold, som svinger mellem tre og fire mand i forsvaret.

En kættersk tanke set med danske briller, hvor enhver Superligatræner sværger til fire mand i forsvaret, men der findes fortilfælde for lignende taktisk galmandsværk.

På landsholdsplan i nyere tid er der den såkaldte Balkan-skole. Serbien og Kroatien har med succes opereret med et tre mandsforsvar men ulig Barcelonas model og med tre naturlige stoppere i bagkæden flankeret af løbestærke wingbacks. Altså mere en 5-3-2 med løbestærke wingbacks.

Idealet er det hollandske landsholds totalfodbold fra VM-slutrunden i 1974 med Foppe de Haans Heerenveen-mandskab i 90erne som en interessant og kompromisløs mellemregning. Landsbyholdets udvalgte med Jon Dahl Tomasson og den russiske kreatør Igor Korneev som offensive dirigenter blev de fleste hollændernes darlings som favorithold nummer to skåret efter en 3-4-3 skabelon.

- Det var jo Johan Cruyff-stilen. Vores målsætning var at underholde publikum og være kunstnere på banen, har Foppe de Haan forklaret i mesterværket »Brilliant Orange« om den hollandske besættelse af legen med den runde.

Et begrænset budget forhindrede Heerenveen i at bygge på, og de bedste spillere blev opkøbt af større hollandske klubber.

Marcelo Bielsa har længe vundet ry som en taktikkens fornyer, og Guardiola kan næppe sige sig fri for tydelig inspiration fra den argentinske træner. Efter succes som chilensk landstræner og et 3-3-1-3 system rig på midtbanespillere i de bagerste kæder for at sikre boldbesiddelsen, er han nu at finde i Athletic Bilbao.

Her har han fundet sin indre pragmatiker og svinger alt efter modstanderen mellem tre og fire mand i forsvaret, men han har ført et kvalitetsmæssigt begrænset materiale frem til en foreløbig niendeplads. Han fastholder dog sin kongstanke med midtbanespillere ude af position, og arven herfra har løftet chilensk klubfodbold.

Universidad de Chile vandt sidste år Copa Sudamericana med Bielsas discipel Jorge Sampaoli på trænerbænken, der som sin mentor sværger til tre mand i defensiven og gerne tager en 12 timers arbejdsdag for at få sine ideer til at fungere.

- Han er typen, der tager sin computer med i seng for at analysere sin modstander, selvom det er sent, beskriver The Times’ Gabrielle Marcotti.

I italiensk fodbold er forsvar bestående kun af tre spillere ikke et særsyn. I december måneds topkamp mellem Udinese og Juventus valgte gæsternes træner Conte bevidst at slå over i en genspejling af hjemmeholdets faste opstilling 3-5-2. Conte måtte nøjes med et 0-0 resultat, men logikken var tydelig.

Tre forsvarsspillere mod Udineses enlige frontløber Di Natale ville give en mand i overskud til at bygge op nedefra men ikke ud fra en Barcelona-model. Forsvaret udgjordes af tre deciderede forsvarsspillere og ikke omskolede midtbanespillere som i tilfældet Busquets.

Den opbyggende rolle tilfaldt derfor jernmanden Chiellini – hvilket mere end kan forklare nulløsningen. Der manglede ganske enkelt den sikre boldomgang frem i banen som enhver midtbanespiller får ind med ungdomstræningen.

Nullet ud for Barcelonas angrebskæde skyldes ikke en manglende offensiv. Der findes vel dårligt en mere potent frontlinje, men at den centrale angribers rolle – enten Lionel Messi eller Alexis Sanchez – nu er fast forankret i en »falsk 9’er« model. En angriber som ikke tager slagsmålene med modstanderholdets stoppere, men søger væk i forsøget på at lokke oppasserne ud af position og skabe huller til gennembrud.

En angrebstype som ikke pisker frem og tilbage i banens længderetning, men som en ubåd på patrulje på tværs af modstanderens straffesparksfelt på lur efter åbninger.

Den taktiske implementering er velkendt, nu kan Barcelonas »halve« forsvarsspiller vise sig som Guardiolas næste tydelige fingeraftryk på taktiktavlen.
Brugeravatar
Fantomet
 
Indlæg: 279
Tilmeldt: tirs apr 26, 2005 1:24 pm
Geografisk sted: Aarhus V med 2 A'er.

Givet: 11 times
Fået: 3 times

Re: Dansk artikler om FC Barcelona

Indlægaf Pieyanthikos » ons jan 25, 2012 2:14 pm

Hold øje med "Min klub"-spalten i Politiken på fredag ;)
Soci #119423
Brugeravatar
Pieyanthikos
 
Indlæg: 631
Tilmeldt: fre jul 22, 2005 8:20 pm
Geografisk sted: Århus

Givet: 16 times
Fået: 18 times

Re: Dansk artikler om FC Barcelona

Indlægaf JonasV » ons jan 25, 2012 2:21 pm

Sejt- post endelig herinde!
A horse walked into a bar. Several people got up and left as they spotted the potential danger in the situation.
Brugeravatar
JonasV
 
Indlæg: 6337
Tilmeldt: man jan 12, 2009 12:06 pm
Geografisk sted: Lige ved og næsten

Givet: 317 times
Fået: 497 times

Re: Dansk artikler om FC Barcelona

Indlægaf Lopezzz » tors jan 26, 2012 7:53 pm

Ny artikel: PUUUUUUTAAAA MADRIID!! PUUUTA ESPANYOLLLL!!!
MDCCCXCIX
Brugeravatar
Lopezzz
 
Indlæg: 6981
Tilmeldt: tirs aug 22, 2006 1:00 pm
Geografisk sted: Japan

Givet: 423 times
Fået: 268 times

Re: Dansk artikler om FC Barcelona

Indlægaf Pieyanthikos » fre jan 27, 2012 12:34 pm

Så er teksten både trykt og sendt ud på nettet, hvis nogen er interesserede i at læse den:

http://www.e-pages.dk/politiken/7401/
og http://politiken.dk/sport/fodbold/ECE15 ... -vaerdier/

Det ser ud til, at mit lille, lidt ironiske angreb på ledelsens medlemspolitik vil skabe diskussion.
Soci #119423

Brugere der synes godt om dette indlæg: JonasV
Brugeravatar
Pieyanthikos
 
Indlæg: 631
Tilmeldt: fre jul 22, 2005 8:20 pm
Geografisk sted: Århus

Givet: 16 times
Fået: 18 times

ForegåendeNæste

Tilbage til Diverse

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst