• Sponsor

Artikler og bøger

Alt om Barca som ikke hører hjemme under de andre grupper

Redaktører: Guardiola, Wennerberg

Artikler og bøger

Indlægaf Fantomet » lør jan 24, 2009 2:52 pm

Et fint analyse om FC Barcelona af Patrick Andersen fra totalbold.dk


CL-gennemgang: FC Barcelona

Fakta:

Grundlagt: 1899
Dragtfarver: Bordeaux-rød og mørkeblå
Manager: Josep Guardiola
Født: 18. januar 1971
Nationalitet: Spanier
Tidligere klubber:
FC Barcelona B: 2007-2008
Stadion: Camp Nou
Kapacitet: 98.722
Bedste præstation i Champions League:
Mestre i 1991/92 og 2005/06

Barcelonas præstationer i denne sæson:

Primera Division:
Kravet er guld i hver sæson for Barcelona, og det krav ser katalanerne ud til at opfylde i denne sæson, da de halvvejs i sæsonen er hele 12 point foran forfølgerne Real Madrid og Sevilla. Ikke alene har Barca vundet langt de fleste af deres kampe, de har gjort det på den måde, fansene kan lide, nemlig med flot, poleret fodbold, som dengang Dream Teamet med Michael Laudrup spillede i klubben. På de dage hvor det ikke har kørt helt på skinner for Barcelona, har deres individuellister trådt i karakter, hvor specielt Messi med vigtige mål har reddet Guardiolas tropper i kampe, hvor tingene ikke har fungeret.

Champions League:
Lige så overlegne som de er i ligaen, har de været i langt de fleste kampe i Champions League, hvor Barcelona gik videre som nummer et i gruppe C. Undervejs har der været to svipsere, den ene var den uafgjorte kamp mod Basel på hjemmebane. Lige netop i den kamp mod Basel spillede Barca ikke ret godt, men i den kamp kunne troldmanden Messis ene mål ikke redde dem. Den anden svipser i CL-gruppespillet var i sidste kamp mod ukrainske Shakthar Donetsk, som man led et 2-3-nederlag til hjemme på Camp Nou. Dog stillede Barcelona langt fra i stærkeste opstilling, men alligevel var det forventet, den spanske storklub ville vinde.

Sammenligning:
Sammenligninger man Barcelona i Primera Division og Champions League finder man mange ligheder. Til tider har Barcelona været uovervindelige i begge turneringer, hvor der dog har været få udfald, som også er det eneste, man kan sætte en finger på indtil videre i denne sæson for Barcas vedkommende.

Analyse af Barcelona:
Katalanerne er en af sværvægterne i Champions League og i Primera Division, som man er godt på vej til at vinde. For tre år siden vandt Barcelona trofæet med de store øre, og den bedrift skal snart gentages, hvis folkene på direktørgangene skal tilfredsstilles. I sidste sæson kom Barcelona til semifinalen, hvor sidste års vinder, Manchester United, blev endestation for det bordeauxrøde og mørkeblå-mandskab.

Som sædvanlig, fristes man til at sige, så ligger Barcelonas styrke i det offensive, hvor man har stjerner som Henry, Messi, Bojan, Eto’o og Gudjohnson. På midtbanen er man også godt besat med gode spillere. Xavi, Keita, Yaya Touré, Hleb, Busquets og Iniesta kan få langt de fleste klubber til at kigge med lange øjne. Midtbanen har en god kombination af offensive spillere som Iniesta og Hleb, kombineret med en balancespiller i Yaya Youré, så Barcas midtbane er ikke til at løbe over ende.

I forsvaret er et af de få svagpunkter på det stærke mandskab. På backpladserne huserer Abidal og Dani Alves, men de er begge to meget offensive og det kan give huller bagude. De huller lukkes for det meste ved at sætte en midtbanespiller ned for at gardere. Det sker dog til tider, de bliver fanget i ubalance og derfor bliver fanget langt fremme på banen. I den centrale del af midterforsvaret spiller kaptajn Puyol sammen med Márquez.

Målmænd:
Målmandsposten er ikke den position, som den spanske storklub er bedst besat på. Victor Valdes, der kommer fra egne rækker, kan umiddelbart ikke betegnes som værende i samme gruppe som Casilias, Buffon, Cech, Van der Sar m.fl., selvom Valdes uden tvivl er en godkendt keeper, men bedre er han ikke pt. Man skal dog også huske på, at Valdes kun er 26 år, hvilket ikke er ret meget for en målmand, der typisk topper i slutningen af 20’erne og starten af 30’erne.
Som reservemålmand har den katalanske klub den rutinerede José Manuel Pinto og Albert Jorquera, hvor førstnævnte er den bedste af de to, men ingen af dem er den bedste reserve. Derfor vil det være oplagt for Barcelona at investere i en ung talentfuld målmand.

Forsvaret:
Et af Barcelonas få svage punkter er forsvaret, men i år ser det ud til de har fået styr på den vaklende defensiv. Indkøbet af Manchester Uniteds Gerard Pique har gjort defensiven endnu bredere, samtidig med at man har hentet Martín Cáceres i Villarreal. Udover de to nævnte har Barca også Sylvinho, Pedro Rodríguez Ledesma, som er rykket op fra egne rækker og enten Marquez eller Gabriel Milito, der skiftes jævnligt til at starte ved siden af kaptajn Puyol i midterforsvaret. På backpladserne har Guardiola franske Abidal og brasilianske Dani Alves i den anden side, hvilket må siges at være backs i verdensklasse. Fælles for dem begge er, at de er bedst i det offensive og det kommer til at gå udover deres defensive arbejde.

Midtbanen:
Midtbanen er traditionen tro stærkt besat. Spillere som Xavi, Iniesta, Yaya Touré, Keita m.fl. vidner om klasse på midtbanen. Ikke alene har Pep Guardiola en utrolig bred midtbane, hvilket kom ham til gavn i efteråret, hvor Iniesta var ude med en lang skade.
Fælles for alle på Barca-midtbanen er, at de alle er teknisk stærke, men de har dog hver deres spidskompetencer. Keita og Yaya Touré har deres største forcer i at være balancespillere, som betyder de blandt andet dækker det hul, som backs efterlader, når de tager et raid op af banen.

Xavi og Iniesta har deres største kompetencer i det offensive, som de begge har blik for qua deres store overblik og afleveringsevner.
Udover de etablerede navne på midtbanen er der også plads til unge spillere. Sergio Busquets og Victor Sánchez blev begge rykket op i førsteholdstruppen i sommers og de har begge været inde og snuse til førsteholdet i mindre betydningsfulde kampe, og det kan klart vise sig til gavn for de to og samtidig viser det andre unge, at de nok skal få deres spilletid, hvis talentet er stort nok.

Angrebet:
Angrebet er sammen med midtbanen klart styrken på Barcelona-holdet, der kan bryste sig med at have mange strenge at spille på, på begge positioner. I angrebet huserer stjernerne Messi, Eto’o, Bojan og Henry sammen med den hårdt kæmpende islænding, Eidur Gudjohnsen, som må affinde sig med en reservetjans.
I angrebet bliver der oftest stillet op med tre angribere, og da ingen af de fire stjerner i angrebet har lyst til at sidde på bænken, skal der kæmpes hårdt for pladsen. Det gælder især for Bojan og Henry, der højst sandsynligt kommer med på sidste mandat i angrebet, når de bliver valgt.

Angrebets store styrke er, at der er så mange strenge at spille på, og de forskellige typer ikke er ens. Gudjohnsen er den typiske targetmand, hvis primære opgave er at tage duellen i feltet. Messi og Bojan minder meget om hinanden, idet de begge to er små vævre typer, hvor Messi dog er lidt mere kantspiller end Bojan, der normalvis er mere centralt placeret. Ellers er lighederne mellem de to store.

Den sidste af de fem angribere, Thierry Henry, er en spiller, der minder om alle de nævnte typer. Forskellen er dog, at han besidder alle kompetencer, om end han dog ikke udfører sine driblinger helt så godt som f.eks. Messi, og ej heller er lige så god i luften som Gudjohnsen.

Profiler:

Lionel Messi:
Født: 24. juni 1987
Nationalitet: Argentina
Tidligere klubber: Ingen

Den unge argentiner har trodset fænomenet om, at fodboldspillere normalt topper i slutningen af 20’erne. Messi er en unik fodboldspiller, der kan blive en lige så stor legende som f.eks. Péle, Michael Laudrup og Diego Maradona. Hans evner på en fodboldbane er fantastiske i det offensive, hvor han med sin sublime teknik, sikre afslutninger, hurtighed og uventede driblinger er en næsten komplet spiller. Det eneste Messi mangler, for at blive hel komplet, er hans evner på hovedstød, men de evner får han nok aldrig, idet han med sin højde på 169 cm ikke vil få det nemt i luftduellerne.

Messi blev hentet til Barcelona i 2003, hvor han kun var 13 år og lige havde fået konstateret en vækstsygdom. Det var dog ingen forhindring for den spanske storklub, som betalte udgifterne i forbindelse med sygdommen.

På trods af sine 21 år hviler der et stort pres på Messi, men det pres påvirker ikke hans spil. I kampe hvor det ikke har kørt for Barcelona har det typisk været ham, som med et par snu træk og en finurlig afslutning har afgjort kampe.

Carles Puyol:
Født den 13. april, 1978
Nationalitet: Spanien
Tidligere klubber: Ingen

Carles Puyol er Barcelonas svar på Per Nielsen, da han stadig var aktiv. Trods muligheden for at spille i en udenlandsk klub, har Puyol takket nej til den mulighed, og han får i stedet opfyldt sine ambitioner i barndomsklubben.

Rent spillemæssigt er Puyol meget hurtig af en forsvarer at være, god med hovedet, trods hans lave højde, men Puyol kan godt komme i problemer, når f.eks. modstanderen hedder Peter Crouch eller Jan Koller og er to meter høj. Derudover er han en moderne forsvarer, som er god i pasningsspillet, hvilket giver Barca en ekstra dimension i opbygningsfasen.

Puyol er en af de mest undervurderede spillere i pressen. Uden ham ville de offensive kræfter ikke kunne udfolde sig offensivt, da de så ikke ville kunne stole på en solid defensiv, ligesom defensiven leverer bedre, når man er sikker på, der nok skal blive scoret mål i den anden ende af banen.

Konklusion
Barcelona er en af de største favoritter i Champions League. Især det faktum at Barcelona i skrivende stund er 12 point foran Sevilla og Real Madrid i Primera Division, kan give dem et boost, da de af den grund ikke behøver stille med stærkeste hold i ligaen hver gang, i modsætning til f.eks. de engelske hold, der kæmper en hård og tæt kamp i deres hjemlige liga.

Bredden er som den skal være i truppen, idet der er næsten to klassespillere på hver position, og det kombineret med store individuelle kvaliteter på vitale pladser bliver udslagsgivende i sidste ende.

Første skridt på vejen mod finalen er de franske mestre, Lyon, der skal besejres, når man har de ambitioner, Barcelona har. Finalen er kravet for Barcelona, da de med deres store forspring i Primera Division, kan satse mere på Champions League end deres hårdeste konkurrenter.


Kilde:
http://www.totalbold.dk/readarticle.php?article_id=253
Brugeravatar
Fantomet
 
Indlæg: 279
Tilmeldt: tirs apr 26, 2005 1:24 pm
Geografisk sted: Aarhus V med 2 A'er.

Givet: 11 times
Fået: 3 times

Re: Dansk artikler om FC Barcelona

Indlægaf Fantomet » lør jan 24, 2009 2:56 pm

TotalBold.dk's skribent, Philip Blüdnikow, beretter om tingenes tilstand i den catalanske storklub, hvor der for tiden er stor udskiftning, og nye tider er i vente oven på en skuffende sæson.


Klubportræt: Cataloniens magtfaktor på vej mod ny æra

Tid til forandring
Forandringens vinde blæser i disse uger hen over FC Barcelonas hjemmebane, Nou Camp - og det er i mere end én forstand. For godt nok skal det verdensberømte stadion igennem en modernisering under ledelse af den anerkendte engelske arkitekt, Norman Foster, men også inde på direktionsgangene bag facaden på Europas største fodboldstadion sker der ting og sager. Således har der i løbet af denne sommer været en mindre revolution i gang i den catalanske klub. Med turbulens og eventuel udskiftning på tre så elementære pladser som præsidentposten, spillertruppen og managerposten oplever klubben en ren forvandling i øjeblikket.

Kimen til denne store forandring skal findes i sidste sæson, som var én lang skuffelse for Cataloniens symbolske flagskib. Det hele tegnede ellers ganske lovende før sæsonstart, hvor den allerede fantastiske trup blev suppleret, med køb af prominente spillere som Gabriel Milito og Eric Abidal til forsvaret. Den defensive oprydder og balancespiller, Yaya Touré, og endelig den franske superstjerne og skarpretter, Thierry Henry. Specielt helt i front så holdet ustoppeligt ud. Med en superkvartet bestående af Henry, Lionel Messi, Samuel Eto’o og Ronaldinho var der dømt sambabold på et niveau, der aldrig før var set. Derudover havde klubben fantastiske supplementer i de to unge talenter, Bojan Krkić og Giovanni dos Santos.

Skuffende sidste sæson
Sæsonen levede aldrig op til de tårnhøje forventninger, som sommerpausen havde affødt. I den spanske pokalturnering, Copa del Réy, blev semifinalen endestation, da holdet tabte til Deportivo La Coruña. Mesterskabet endte langt uden for rækkevidde efter svingende, og til tider uinspirerede, præstationer hele sæsonen igennem. Barcelona fik ikke engang andenpladsen, da Villarreal viste sig stærkere i slutspurten og tog sølv. De forhadte rivaler fra Real Madrid sikrede sig samtidig mesterskabet for andet år i træk. Semifinalen i Champions League blev tabt til de senere vindere fra Manchester United. Hos ”The Fantastic Four” - som superkvartetten blev døbt - var det kun Lionel Messi, der spillede op til niveau, men han løb ind i flere skader, og holdet kom aldrig rigtig til at fungere. Dermed var det også ligegyldigt, at holdet alligevel blev sæsonens næstmest scorende efter mestrene fra Real Madrid, samtidig med at man havde ligaens tredjebedste forsvar. Der var sure miner over hele linjen, og da Barcelonas håb om succes i både ligaen og Champions League gik i stykker, så steg mislydene mod spillertruppen, klubpræsident Joan Laporta og træner Frank Rijkaard

Specielt træner Rijkaard var allerede fra starten af sæsonen en presset mand, da det ej heller sæsonen før var lykkedes ham at vinde nogle titler. En skændsel oven på de to foregående års succesmarcher, hvor det var blevet til to mesterskaber og en Champions League-titel. Men da det omkring maj måned stod klart, at man for andet år i træk måtte nøjes med ingenting, så var det tydeligt, at Frank Rijkaards tid som Barcelona-træner nærmede sig sin afslutning. Til sidst var det nærmest en offentlig kendt hemmelighed, at hollænderen snart måtte kigge efter et nyt job. Han fik endelig fyreseddelen, dagen efter holdet havde tabt med ydmygende 4-1 til Real Madrid, som runden før havde sikret sig mesterskabet. Men nederlaget havde næppe været udslagsgivende, da fyringen havde været længe undervejs. Buddene på en ny træner i det varme sæde var inden da mange og inkluderede navne som José Mourinho, Arsené Wenger, Rafel Benitez og Michael Laudrup. Men samme dag som Rijkaard måtte gå, blev det offentliggjort, at valget af afløseren overraskende var faldet på reserveholdstræneren og klubkoryfæet, Josep ”Pep” Guardiola.

Josep ”Pep” Guardiola
Guardiola var igennem halvfemserne FC Barcelonas og det spanske landsholds spilregissør og hjerne fra sin position dybt i banen. Han var blandt de bedste på sin position i Europa, og han var samtidig et af de allermest populære medlemmer af det legendariske Barcelona-hold, bedre kendt som Dream Team, der vandt rub og stub i starten af halvfemserne. Under ledelse af Johan Cruyff og med andre spillere som Ronald Koeman, Michael Laudrup, Hristo Stoichkov, Txiki Beguiristain, Julio Salinas, Andoni Zubizarreta var holdet altdominerende på den internationale fodboldscene. For ikke nok med at Guardiola var en fabelagtig spilfordeler, han var også en af de eneste indfødte catalanere på et hold bestående af udlændinge og spaniere fra andre områder af det store land. Og hvis der er noget, som er populært i den selvbevidste catalanske storklub, så er det hjemegnens egne drenge. Derved er Josep Guardiola en meget populær og højtelsket skikkelse i FC Barcelona, og han kan, i hvert fald til at starte med, regne med tilskuernes opbakning til hans dispositioner. Rent taktisk forventes Guardiola at føre Frank Rijkaards 4-3-3-system videre, men dog med mere faste positioner i stedet for de meget løse roller, som Rijkaard kørte med. Guardiola vil også kræve større disciplin i forsvarsspillet og tilbageløbene. Det skinner også igennem uden for banen, hvor han har indført en række disciplinære regler, som skal holde spillerne fra at skeje alt for meget ud, når der ikke er kamp, sådan som man har set det ske i de senere år.

Pibekoncert
Spillerne må også hellere følge reglementet. I sidste sæson var specielt Ronaldinho udskældt for at gå i byen, når han alligevel sad på bænken. Denne lidt ligegyldige attitude hos nogle af holdets profiler, kombineret med flere kampe, hvor sikre sejre blev smidt væk, eller spillet var en kende uengageret, faldt ikke i det kræsne catalanske publikums smag. Mislydene mod spillerne steg, i takt med pointtab weekend efter weekend, og det hele kulminerede søndag den 6. april, da FC Barcelona endnu engang måtte gå fra banen uden sejr efter et forsmædeligt 0-0-resultat mod Getafe hjemme på Camp Nou. Den første målløse kamp på Camp Nou i tre år. Ugen før havde man smidt en sikker 2-0-føring væk mod bundholdet, Real Betis, og nu var tålmodigheden sluppet op hos publikummet. Overalt på stadionets 100.000 siddepladser blev der mod slutningen af kampen hevet hvide lommetørklæder op ad lommerne, som nu blev viftet ned mod banen akkompagneret af en pibekoncert af en anden verden. Den ultimative mishagsytring mod det slagne fodboldhold. Efter kampen samledes en vred menneskemængde ude foran klubpræsident Joan Laportas kontor og krævede hans og de dovne spilleres afgang. Lommetørklæderne kom op igen efter sæsonens sidste kamp mod Mallorca, som blev tabt 3-2.

Laporta i modvind
FC Barcelona er en klub ejet af tilhængerne, der selv vælger præsident gennem en valgkamp, og Laportas tid på denne plads har været ganske tæt på at slutte inden for de seneste måneder på grund af hans stigende upopularitet. Reaktionen efter kampen mod Getafe, da folk mødte op foran hans kontor og krævede hans afgang viste blot, hvordan han i de seneste år er blevet en mere og mere upopulær skikkelse blandt andet på grund af sin tilsyneladende arrogante fremtræden overfor de andre medlemmer af ledelsen, hvoraf flere er gået i protest mod ham. Samtidig har de seneste to sæsoners svigtende resultater på fodboldsiden ikke hjulpet ham i meningsmålerne blandt FC Barcelonas medlemmer. Det var Laporta, som stødte en anden Joan, Joan Gaspart, fra tronen som klubpræsident, da han i 2003 vandt præsidentvalget. Laporta havde allerede år tidligere prøvet at tage magten fra præsident Josep Núñez ved et kup kendt som ”Den Blå Elefant”. Nu lykkedes det ham ved at vinde præsidentvalget over Gaspart, der ikke havde haft en særlig heldig periode i klubben, siden han overtog fra Núñez i år 2000. Et af Laportas valgløfter ved 2003-valget var, at han ville bringe David Beckham til Camp Nou. Dette lykkedes dog som bekendt ikke, og i stedet blev det Ronaldinho, som kom til, hvilket man dog næppe har fortrudt siden. De fantastiske resultater, som Frank Rijkaard fik skabt med Ronaldinho som omdrejningspunkt gav naturligvis en positiv stemning i hele klubben, og Laporta genvandt sikkert præsidentvalget i 2006. Men derfra begyndte det at gå ned af bakke, da han ragede uklar med andre ledelsesmedlemmer, samtidig med de sportslige resultater begyndte at svigte. Også mistænksom indflydelse på Laportas dispositioner fra vennen Johan Cruyff, som stadig huserer i skyggerne, var med til at vende stemningen imod ham. Og i maj offentliggjorde de to klubmedlemmer, Oriol Geralt og Christian Castellví, at de havde i sinde at starte et mistillidsvotum mod Laporta for at få ham stemt ud som klubpræsident. De samlede hurtigt mere end de fornødne 8.000 stemmer, som der krævedes for at få afholdt afstemningen, der skulle skaffe dem af med Laporta. Til selve afstemningen, der fandt sted den 6. juli, stemte kun 60 % for at Laporta skulle gå af, mens det krævede 66 % for at det rent faktisk kunne lade sig gøre. Dermed kunne Laporta forsætte som præsident, men han er ikke en populær skikkelse, og han må håbe på, at sportslig succes i den kommende sæson kan redde hans fremtid som præsident i klubben.

Slut på æraen
Foråret 2008 markerede generelt bare enden på æraen med ”Dream Team V2”, holdet der betog en hel fodboldverden med dets fantastiske fodboldspil, og som var ”den spirituelle opfølger” på Johan Cruyffs ”Dream Team” fra starten af halvfemserne. Men hvor man altid taler om, at Cruyffs hold modtog sit dødsstød den 18. maj 1994, hvor det aldrende Barcelona-mandskab fik en øretæve på 4-0 af AC Milan i Champions League-finalen, så var Rijkaards Dream Team en hel halvsæson om at besegle sit eget endeligt. Spillere som Ronaldinho, Eto’o og Deco havde alle været nøglefigurer i holdets succes, som indebar to mesterskaber og en Champions League-titel, men nu var det tydeligvis slut og nye kræfter måtte tage over. Én af Guardiolas første aktiviteter som ny træner for holdet var da også at melde ud, at han ikke regnede med d'herrer, Eto'o, Ronaldinho og Decos bidrag til den kommende sæson, og at de kunne finde en ny klub. Barcelona har også vist deres intentioner om at forstærke og forny holdet til nye trofæ-kampe forud for den nye sæson med indkøb af flere glimrende spillere. Ind er kommet superbacken fra Sevilla, Daniel Alves, de to sublime centerforsvarere, Gerald Piqué og Martin Caceres, energibomben på midtbanen, Seydou Keita, ligeså fra Sevilla og endelig Arsenals kantspiller, Aleksandr Hleb. Samtidig har man skilt sig af med evighedsreserven i angrebet, Santiago Ezquerro. Edmilson er skiftet til Villarreal, Lilian Thuram skulle skifte til Paris Saint-Germain, men har stoppet karrieren, efter man opdagede, at han har en hjertefejl. Gianluca Zambrotta er taget tilbage til italiensk fodbold og AC Milan, hvor også Ronaldinho endelig er havnet efter to lange års formnedgang siden VM i Tyskland. Den udskældte catalanske back, Oleguer, er taget til Ajax Amsterdam, mens den talentfulde angriber, Giovanni dos Santos, er skiftet til Tottenham i England, og endelig er midtbanestrategen, Deco, skiftet til Chelsea. Altså en ganske pæn udskiftning i rækken af profiler på holdet. Tilbage sidder Samuel Eto'o, som Guardiola til at starte med altså ikke havde tænkt sig at bruge, og han så ud til at være på vej væk med flere bejlere. Men så meldte han ud, at han ville blive i Barcelona og kæmpe for sin plads, hvilket han har gjort flot med flere mål i optaktskampene til sæsonen.

Lovende optakt
Optaktskampene er i øvrigt alle blevet vundet, så på den konto har Guardiola fået en glimrende start som træner i klubben. En opstart med tvivlsomme resultater kunne have skabt en negativ stemning omkring holdet inden nye sæson, men hvis stilen holdes frem til åbningskampen mod oprykkerne fra Numancia den 31. august, så kan man med en sejr dér få en anderledes positiv opstart i kontrast til de sidste måneders dystre udsigter.

Der venter altså nye tider for FC Barcelona. Nye spillere, ny træner og en klubpræsident, som ikke kan forvente at sidde alt for sikkert i sædet. Men sådan er det nu engang i det catalanske galehus, hvor gårsdagens helte er morgendagens upopulære skikkelser og omvendt.


Kilde:
http://www.totalbold.dk/readarticle.php?article_id=132
Brugeravatar
Fantomet
 
Indlæg: 279
Tilmeldt: tirs apr 26, 2005 1:24 pm
Geografisk sted: Aarhus V med 2 A'er.

Givet: 11 times
Fået: 3 times

Re: Dansk artikler om FC Barcelona

Indlægaf Fantomet » lør jan 24, 2009 3:56 pm

Barcelona – andet end Messi


"Le Enano" er verdens bedste, men tænk på de andenvioliner storholdet har på det nye og harmoniske Barcelona-hold, som er blevet styrket efter aktioner på ledelsesgangene.

- Barcelona-spillerne er ikke væsener fra det ydre rum. De har to arme, to ben og et hoved, sådan sagde Atlético Madrids Florent Sinama-Pongolle i sidste uge inden det første møde i Copa del Ray mod Barcelona. Efter kampen var den tidligere Liverpool-angriber sikkert af én anden mening. Barcelona er ikke mennesker fra det ydre rum – men det er Lionel Messi.

Barcelona vandt 3-1, og den lille argentinske 10’er scorede alle målene. I de sidste 21 Barcelona-kampe er der kun seks kampe, hvor den skræmmende Messi ikke har scoret. Det sker på trods, at han faktisk kun har spillet fuld tid i omkring halvdelen af kampene.

Meget imponerede statistik, som også har fået de store superlativer frem hos nogle af verdens største fodboldprofiler. Fodboldpersonligheder som Franz Beckenbauer, Johan Cruyff, Ronaldínho, Raúl, Totti, Maradona og Pelé har slået fast: Messi er den bedste fodboldspiller i verden! Mandag fik Cristiano Ronaldo titlen for 2008, men end ikke Manchester Uniteds superstjerne er for øjeblikket i nærheden af El Pulga – loppen, som Messi kaldes pga. hans kun 169 cm.

Synd for resten af Barcelona-holdet, for dermed stjæler Messi meget af æren for den omvæltning, som Pep Guardiolas mandskab har præsteret i denne sæson - efter Real Madrid i de to forgangne sæson har besat toppen af spansk fodbold. Men Messi ligner ikke en mand, som har det specielt godt med at være i centrum. Til tider er han en smule pressesky, men han virker også i den grad til at være en mand – på bare 21 år – med begge ben solidt placeret på jorden.

Forvandlingen af Barça har også gjort, at de to fest-aber Ronaldinho og Deco er blevet sendt til henholdsvis Milano og London. Som type er Messi meget langt fra dem, men så sandelig også fra den argentinske landstræner Diego Maradona – som han ofte bliver sammenlignet med. Dette startede jo med semifinale-målet mod Getafe i pokalturneringen, hvor Messi afdriblede en del forsvarsspillere fra Madrid-holdet. Et mål, der mindede meget om Maradonas berømte mål mod England til VM i 1986.

Tilbage til Barcelona-holdet og dets fremgang. For det er ikke kun Messi, der skal roses. På ledelsesplan har catalonierne også lykkedes i denne sæson. Indkøbene af arbejdshesten Seydou Keita som supplement til Sergi Busquets og Yaya Touré har vist sig at være genialt, da det har givet den defensive styrke, som legaliserer, at Barcelona kan spille med så mange offensive typer.

En af dem er et andet indkøb; Daniel Alves – som kostede en kvart milliard i Sevilla. Han har vist sig, at være alle pengene værd. Hans officielle plads er højre back, men der findes vel ingen, som er mere offensiv i øjeblikket. Det gav pote i sidste uge, hvor Alves med en elegant hælaflevering spillede Messi fri til hans første af de tre scoringer mod Atlético.

Sammen danner Messi og Alves verdens aktuelt bedste højre side, men det er ikke kun her, at Guardiola har omformet Barcelona. I midterforsvaret har den kasserede Manchester United-forsvarer, Gerard Piqué, fået den chance, som alle spanske drenge drømmer om, og netop dette har Guardiola udnyttet til at få Piqué til at ofre sig 100 % i alle træninger og kampe. Denne ærgerrighed er igen kommet over Barcelona efter nogle år, hvor holdet har været påvirket af alt for mange – og for store – stjerner, og for lidt vandbærere.

Det nuværende Barcelona-hold virker meget harmonisk og afbalanceret – nøjagtigt ligesom Messi, men det startede faktisk ganske forfærdeligt, da de to første kampe mod Numancia og Racing Santander kun havde givet ét point. Den efterfølgende 6-1 sejr på udebane over Sporting Gijón ændrede dette. I øjeblikket er Barcelona tolv point foran Sevilla i toppen af La Liga, og siden åbningskampen er Barcelona ikke gået fra de spanske baner - uden at have scoret. De 17 kampe har givet 54 mål, hvilket er et snit på over tre mål per kamp. Så offensiven ruller, men dette kan kun lade sig gøre, hvis defensiven fungerer, og indtil videre er der kun scoret 13 mål i 18 La Liga-kampe mod Víctor Valdés’ mål.

Modstandernes fokus er af naturlige grunde på Messi, men tænk at have ét hold, hvor spillere som Xavi, Alexander Hleb, Andrés Iniesta, Samuel Eto'o og Thierry Henry skal spille andenviolin i offensiven. Dette er helt unikt!

I sidste uge på Vicente Calderón blev dette anerkendt. Messi fik stående ovationer, hvilket sldrig er sket på det fremmedfjendske stadion. I aften kommer anden akt af ottendedelsfinalen og mon ikke, at Florent Sinama-Pongolle håber, at Guardiola skåner Messi – selvom Barcelona er meget andet end "Le Enano"... (dværgen, red.)


Kilde: http://www.indkast.dk/index.php?nyhed=49115
Brugeravatar
Fantomet
 
Indlæg: 279
Tilmeldt: tirs apr 26, 2005 1:24 pm
Geografisk sted: Aarhus V med 2 A'er.

Givet: 11 times
Fået: 3 times

Re: Dansk artikler om FC Barcelona

Indlægaf Fantomet » man feb 09, 2009 10:09 am

Alves er som skabt til Barcelona

Af Kim Michelsen, tipsbladet.dk


Dani Alves udgør sammen med Lionel Messi den farligste højreside i fodbolden. Brasilianeren vidste, at han var som skabt til at spille for Barcelona og betegner sig som ”mere end en spiller.”
Måske lå det i luften allerede ved præsentationen af Dani Alves som ny Barcelona-spiller i sommer, at han ville blive en stor succes på Camp Nou.

Den brasilianske højreback begyndte nemlig den salgstale, som skulle retfærdiggøre det næststørste transferbeløb i FC Barcelonas historie, på catalansk. Og hvis man behersker det catalanske sprog på de kanter, stiger kærligheden og respekten straks fra såvel de lokale medier, som FC Barcelonas mange fans.

Præsident Joan Laporta accepterede at betale 29.5 millioner euro, plus op til seks millioner euro mere i præstationsrelaterede bonussummer for den spiller, han uden tøven kaldte for verdens bedste højreback. Det var stadig lige i underkanten af, hvad Barcelona smed på bordet for Javier Saviola forud for sæsonen 2001/2002, og når man ser på, hvordan det siden gik for den argentinske angriber, sammenholdt med hvordan Dani Alves allerede har præsteret lidt over halvvejs i kampagnen, så virker sidstnævntes transfer ikke så dyr endda.

På verdensplan er kun Rio Ferdinand fra Leeds til Manchester United og Lilian Thuram fra Parma til Juventus blevet handlet for større beløb, og Alves ser ud til at kunne få lige så stor betydning for Barcelona, som de to har/havde efter deres transfers.

Ikke siden Sergi Barjuan huserede som venstre back/venstre wing på det første Dream Team-hold i 1990’erne har Barcelona rådet over en så offensiv mand på positionen som Dani Alves - bare i den anden side.

Alves’ fremløb skævvrider på en måde Barcelona, for han opholder sig, i modsætning til Eric Abidal i den anden side, ikke lang tid ad gangen i fireback-kæden, men går med frem, ligeså snart lejligheden byder sig - og af og til, selv om lejligheden ikke lige er til det.

”Dani Alves er en stor spiller til et stort hold. Ham og Lionel Messi kan sammen komme til at udgøre den farligste højreside i verden. Men de er nødt til at tænke kollektivt og arbejde sammen, for hver for sig duer det ikke,” forudså den netop udnævnte træner Josep Guardiola ved Dani Alves’ underskrift.

Stilskifte udeblev
Alves for sin del forudså selvfølgelig titler og triumfer i den blå-røde trøje og kyssede obligatorisk klublogoet, men han forudså også, at han kunne blive tvunget til at skifte spillestil for at passe ind i Barcelonas spilkoncept.

”Vi er et hold, som angriber meget og spiller med førstegangsberøringer, i modsætning til Sevilla, som spiller en mere direkte stil. Derfor er det umuligt, at jeg kommer til at spille på samme måde som i Sevilla, men jeg vil gøre det med samme lyst og gejst,” understregede Daniel Alves med henvisning til sin tidligere klub efter debuten mod Numancia i sæsonpremieren, hvor hele Barcelona-holdet var under niveau og tabte 0-1 på Nuevo Los Pajaritos i Soria.

Alves mente, at der nok ikke ville blive plads til hans lange raids op langs linjen, som han havde været vant til i Sevilla, men tiden har vist, at han tog fejl. Godt nok deltager Dani Alves nu mere i kombinationsspillet end hos Sevilla, men Messis trækken ind mod midten og feltet efterlader masser af plads til Dani Alves til at komme styrtende fremad.

I midten af januar passerede Dani Alves målmand Victor Valdés som den Barcelona-spiller med flest minutter på banen i alle turneringer samlet, og foruden sine to mål har han leveret ni målgivende afleveringer i sæsonen, så han falder bestemt ikke udenfor systemet.

”Det er utroligt nemt at spille med ‘Leo’, for han er en intelligent fodboldspiller, som ved hvornår han skal drible, åbne rummene og kreere chancerne. Han er en spiller, der udgør forskellen. Om vi er den bedste højreside i verden? Jeg ved ikke med mig selv, men han er helt sikkert en del af den bedste højreside, for han er den bedste spiller i verden,” sagde Dani Alves for nylig på en pressekonference.

”Barcelona er perfekt for mig”
Dani Alves ankom til spansk fodbold som en stort set ukendt spiller fra Bahía til Sevilla, men med det kvalitetsstempel at være blevet opdaget af Sevillas sportsdirektør Monchi, som er en af de bedste talentspottere i spansk fodbold. Som for så mange andre unge brasilianere, der forlader sambalandet, tog det lidt tid at vænne sig til livet i Europa, både på- og udenfor fodboldbanen. Dani Alves har sidenhen indrømmet, at han var så skræmt af Sevilla, at han overvejede at sætte sig på et flyt tilbage hjem.

I dag er han nok glad for, at han ikke gjorde det, for Alves udviklede sig til ligaens bedste højreback, sammen med Real Madrids Sergio Ramos, som han netop afløste i Sevilla. Alves fremstod med sine offensive kvaliteter som et af Sevillas farligste våben. Det var Alves’ milimeterpræsice centringer fra kanten ind mod angrebsduoen Frederic Kanouté og Luis Fabiano, som var nøglen i to UEFA Cup-triumfer i træk plus en pæn samling andre trofæer i de seneste år.

Tidligere holdkammerat Enzo Maresca erkendte i et interview med Marca forleden, at Sevilla nu savner Alves i ekstrem grad, fordi han var nøglen til holdets offensiv, hvorimod de centrale midtbanespillere - som ham selv - ikke var tilstrækkeligt kreative. Den bemærkning kostede Maresca en plads i truppen til udekampen mod Sporting Gijon, men sandheden er nogen gange ilde hørt, og Sevilla tabte i øvrigt med 0-1 i Gijon.

Dani Alves voksede op som fodboldspiller og menneske i Sevilla - ”Jeg kom til klubben som en dreng og forlod den som en mand,” - som han med tårerne trillende nedad kinderne erklærede i sommer, da han endelig skiftede fra den andalusiske klub til Barcelona.

Året forinden hed bejleren Chelsea, men selv om London-klubben bød endnu højere, end hvad Barcelona endte med at betale, ville Sevilla ikke sælge, hvilket fremprovokerede mytteri fra Alves’ side. Han nægtede først at træne med truppen og gik i strejke op til kvalifikationskampene til Champions League, men blev siden overtalt af præsident José María del Nido med det løfte inkluderet, at han lov at skifte i sommer.

Og denne gang stod Barcelona altså forrest i køen, hvilket Alves er glad for.

”Jeg tvivlede ikke. Jeg ville kun til Barcelona, for jeg har altid vidst, at det ville være det perfekte hold for mig,” sagde Dani Alves i sidste uge i et interview med det spanske nyhedsbuereau EFE.

Taget i betragtning, at Dani Alves så sent som året forinden var lige så vild med Chelsea, kan han virke som en noget pengegrisk spiller, en ”lejesoldat”, som blot spiller der, hvor pengene er størst.

Mere end en spiller
Dani Alves betegner da også sig selv som ”mere end en fodboldspiller”, (måske et utilsigtet ordspil på FC Barcelonas slogan ‘Mere end en klub’) men det er fordi han med egne ord er ”fuldstændig syg med fodbold”.

”Når vi spiller kamp, nyder jeg sådan at se på mine holdkammerater spille fodbold. De er så gode, at jeg ikke har set noget lignende, bortset fra på det brasilianske landshold. Jeg ved ikke, om jeg lever mere med i kampene end alle andre, men jeg ser det anderledes end andre. Jeg kæmper en kamp med familien for at se fodbold på fjernsynet hele tiden. Hvis de genudsender en kamp tre gange, ser jeg den tre gange. Når jeg ser børn spille fodbold på gaden, stopper jeg op og ser deres kamp. Når jeg leger med mine børn, har jeg hele tiden et øje på fjernsynet, når der er kamp,” siger Alves til EFE.

Den negative side af Dani Alves’ passion for fodbolden er dog, at han tilrager sig uforholdsmæssigt mange gule kort. Det er ikke fordi, at han spiller specielt hårdt, men han begår bare mange dumme og unødvendige frispark, som skal takseres til gult ifølge fodboldloven. Allerede nu er Dani Alves oppe på fem gule kort i sæsonen.

Dani Alves kunne ikke tænke sig at blive træner, men vil blot se så mange kampe som muligt, når han en dag stopper som aktiv.

”Det er umuligt, at jeg holder op med at elske fodbolden. Når jeg om forhåbentligt mange år holder op som spiller, vil jeg simpelthen være en fan og se kampe fra alle ligaerne. Hvor der findes fodbold, vil Dani Alves være,” forklarer Barcelonas back.
Brugeravatar
Fantomet
 
Indlæg: 279
Tilmeldt: tirs apr 26, 2005 1:24 pm
Geografisk sted: Aarhus V med 2 A'er.

Givet: 11 times
Fået: 3 times

Re: Dansk artikler om FC Barcelona

Indlægaf Diabolito » man feb 09, 2009 10:41 am

Rigtig god artikel. Dog var Marc Overmars dyrere end både Alves og Saviola, men skidt pyt
El Señor de las Tartas
Brugeravatar
Diabolito
 
Indlæg: 821
Tilmeldt: tirs apr 26, 2005 6:54 pm
Geografisk sted: København

Givet: 5 times
Fået: 6 times

Re: Dansk artikler om FC Barcelona

Indlægaf Fantomet » man feb 09, 2009 3:57 pm

Diabolito skrev:Rigtig god artikel. Dog var Marc Overmars dyrere end både Alves og Saviola, men skidt pyt


Kan du dokumentere det evt et links? Man påstår at Saviola er den dyreste spiller...?
Brugeravatar
Fantomet
 
Indlæg: 279
Tilmeldt: tirs apr 26, 2005 1:24 pm
Geografisk sted: Aarhus V med 2 A'er.

Givet: 11 times
Fået: 3 times

Re: Dansk artikler om FC Barcelona

Indlægaf Diabolito » man feb 09, 2009 4:18 pm

http://en.wikipedia.org/wiki/Marc_Overmars

Har dog læst mig frem til, at Overmars handlen også var et led i at få Manuel Petit til klubben, så hvordan den præcist skal udregnes ved jeg ikke.
El Señor de las Tartas
Brugeravatar
Diabolito
 
Indlæg: 821
Tilmeldt: tirs apr 26, 2005 6:54 pm
Geografisk sted: København

Givet: 5 times
Fået: 6 times

Re: Dansk artikler om FC Barcelona

Indlægaf Fantomet » man feb 09, 2009 6:47 pm

Diabolito skrev:http://en.wikipedia.org/wiki/Marc_Overmars

Har dog læst mig frem til, at Overmars handlen også var et led i at få Manuel Petit til klubben, så hvordan den præcist skal udregnes ved jeg ikke.



Jeg har kigget på wiki om Overmars, Petit, Saviola og Alves.

Barca købte Overmars og Petit i alt £32 million.

Overmars var købt for ₤25 million og Petit var købt for £7 million


Saviola var købt for £15 million.


Dani var købt for £26,25 million inkl. diverse bonus.


Så Kim Michelsen har skrevet korrekt... Hvis man synes jeg har taget fejl, er man velkomme til at skrive her.
Senest rettet af Fantomet man feb 09, 2009 8:32 pm, rettet i alt 1 gang.
Brugeravatar
Fantomet
 
Indlæg: 279
Tilmeldt: tirs apr 26, 2005 1:24 pm
Geografisk sted: Aarhus V med 2 A'er.

Givet: 11 times
Fået: 3 times

Re: Dansk artikler om FC Barcelona

Indlægaf Diabolito » man feb 09, 2009 7:14 pm

"Det var stadig lige i underkanten af, hvad Barcelona smed på bordet for Javier Saviola forud for sæsonen 2001/2002"

Så har han da ikke skrevet rigtigt, hvis Barca kun gav 15 mill £ for Saviola ?
El Señor de las Tartas
Brugeravatar
Diabolito
 
Indlæg: 821
Tilmeldt: tirs apr 26, 2005 6:54 pm
Geografisk sted: København

Givet: 5 times
Fået: 6 times

Re: Dansk artikler om FC Barcelona

Indlægaf Fantomet » tirs feb 10, 2009 11:27 pm

Diabolito skrev:"Det var stadig lige i underkanten af, hvad Barcelona smed på bordet for Javier Saviola forud for sæsonen 2001/2002"

Så har han da ikke skrevet rigtigt, hvis Barca kun gav 15 mill £ for Saviola ?



Ja han skrev ikke rigtigt.
Brugeravatar
Fantomet
 
Indlæg: 279
Tilmeldt: tirs apr 26, 2005 1:24 pm
Geografisk sted: Aarhus V med 2 A'er.

Givet: 11 times
Fået: 3 times

Re: Dansk artikler om FC Barcelona

Indlægaf Fantomet » fre mar 13, 2009 4:55 pm

Sakset fra http://www.spanskbold.dk/readarticle.php?article_id=31



Carles Puyol - Manden med jernviljen


Fulde navn: Carles Puyol Saforcada.

Fødselsdato: 13. april 1978

Født: Lérida

Position: Alle pladser i forsvaret.

Forrige klubber: La Pobla de Segur (ungdomsklub)

Titler: 2 La Liga guld medaljer (2004/05 & 2005/06), 2 La Liga sølv medaljer (2003/04 & 2006/07), 2 La Liga bronze medaljer (1999/00 & 2007/08), Spansk Super Copa (2005/06), UEFA Champions League (2005/06), Spanske Super Copa (2006/07), Europa mester (2008), Klub VM sølvmedalje (2006), OL sølvmedalje (2000).

Debutten.

Carles Puyol begyndte sin glorværdige karriere i ungdomsklubben La Pobla de Segur i provinsen Lérida. Mange havde dengang næppe regnet med Puyol ville blive en af spansk fodbolds helt store legender, for med sine ringe 178 cm i højde var han ikke den ideelle forsvarsspiller, og han begyndte da også sin karriere som højreback, hvor han gjorde det så fantastisk at Barcelona opsnappede den catalansk fødte Puyol som bare 17-årig foran alverdens største fodboldklubber, han blev hurtigt integreret i Barcelonas ungdomsakedemi ved La Masía.

Og via sine gode præstationer på i ungdomsakedemiet blev han rykket op på Barcelonas B-hold, her blev han dog ikke længe for den 2. oktober 1999 valgte den daværende Barcelona træner Louis van Gaal nemlig at give debut til den purunge Carles Puyol mod Valladolid, på højreback positionen. Men Puyol har siden hen arbejdet hårdt på at tilpasse sig til en plads i midterforsvaret og sågar endda også den defensive midtbaneplads, der dog ikke har været optaget ret tit af Puyol. Hans primære position er nu i midterforsvaret, trods sin ringe højde, men denne kompenserer han dog for med en usædvanlig springkraft.

Under Frank Rijkaard.

I 2003/04 sæsonen var Carles Puyol tredje kaptajn for holdet der kæmpede sig helt op på en 2 plads i ligaen, lige bag Valencia, og derved kom den første medalje som professionel i hus for Puyol, men den var ikke af ædleste karat. Denne måtte han vente på indtil næste sæson hvor Frank Rijkaard tog over i Barcelona. I denne sæson blev Puyol også valgt som første kaptajn, og han realiserede dermed sin drøm om at vinde et trofæ og løfte det foran hele Camp Nou, da Barcelona vandt det spanske mesterskab med 4 points margin til de evige rivaler Real Madrid.

Men her sluttede trofæerne ikke for Carles Puyol, han har siden hen vundet masser af guld, mest nævneværdigt er Champions League triumfen i 2006 mod Arsenal, og Europa mesterskabet sidste år. Siden Frank Rijkaards dage som træner i Barcelona har Puyol kun misset 16 kampe, og det er på trods af en alvorlig knæskade i opstarten til sæsonen 2007/08.

Den internationale karriere.

Carles Puyol har på stående fod 72 landskampe på CV’et, og med sine konstante flotte præstationer er det næsten uundgåeligt at han når de magiske 100 landskampe. Han har foreløbig været med i fire slutrunder, VM i 2002 og 2006 samt EM i 2004 og 2008, hvor slutrunden i 2008 naturligvis skinner klarest med guldmedaljen i Østrig.

Personen Carles Puyol.

Puyol har aldrig været i overskrifterne af de forkerte årsager, dette skyldes formentlig hans ydmyge personlighed, men derudover ligger han en stor ære i at tage sit arbejde seriøst, og denne egenskab gør ham til en frontfigur, og måske den største Barcelona spiller i nyere tid. Puyol er dermed et forbillede for samtlige ungdomsspillere, ikke kun i Barcelona, men hele verden, på lige fod med legender som Maldini, Raúl, Del Piero, John Terry osv. osv. Fælles for disse spillere er naturligvis at de har tilbragt størstedelen af deres karriere i én og samme klub. Dette er en sjældenhed i moderne fodbold i dag, men disse spillere er beviset på at penge ikke er alt i fodboldens til tider forunderlige verden.

Puyol har da også tidligere udtalt at alverdens penge ikke er nok til at købe ham fri af Barcelona, han vil endda spille gratis hvis det skulle komme så vidt, og han har således også viet sit liv til Barcelona, også efter den aktive karriere slutter. Denne usædvanlige professionalisme samt hans fantastiske talent gør Carles Puyol til, ikke bare en Barcelona legende, men ganske enkelt en levende legende indenfor hele fodboldverdenen, og en ambassadør for klub loyalitet.
Brugeravatar
Fantomet
 
Indlæg: 279
Tilmeldt: tirs apr 26, 2005 1:24 pm
Geografisk sted: Aarhus V med 2 A'er.

Givet: 11 times
Fået: 3 times

Re: Dansk artikler om FC Barcelona

Indlægaf Fantomet » fre mar 13, 2009 4:57 pm

Sakset fra http://www.spanskbold.dk/readarticle.php?article_id=6


Bojan Krkic - En usleben diamant


Fulde navn: Bojan Krkic Peréz

Født: 28. august 1990, Lleida i Spanien

Klubber: FC Barcelona

Klubtrofæer: Har indtil videre kun haft én sæson, som var titelfattig

Diverse titler: Em for u/17-landshold i 2006

Bojan Krkic's ungdomsår

Det hele startede med en far, en far som spillede professionel fodbold i serbisk fodbold, blandt andet hos Røde Stjerne, i sin karrieres efterår spillede han for den lille spanske klub Mollerossa, hvor han også stoppede sin aktive karriere. Senere giftede han sig med sygeplejersken Maria Lluisa Peréz, som han også skulle få det lille vidunderbarn Bojan med, en helt fantastisk start på et langt eventyr for Bojan Krkic.
Næsten alle fodboldspillere starter i små klubber og kæmper sig videre i systemet, sådan har karrieren ikke været for Bojan, i modsætningen til småklubbernes vej har Bojan kæmpet sig vej igennem FC Barcelonas fantastiske ungdomssystem, som bliver ved med at spytte potentielle stjerner ud til højre og venstre.
Bojan har altid haft talentet, det indikere hans fremragende ungdomsår hos FC Barcelona i særdeleshed også. Han har altid været den yngste, men til trods for det også den bedste. I sin ”cantera”-tid opnåede han at score små 961 mål, en periode der strakte sig over 7 år, en helt utrolig bedrift som vidner om et talent der besidder et enormt potentiale.

Den første Barcelona-sæson

Succes er et ord uden betydning, når man skal beskrive den lille Bojan Krkic's første sæson i Barcelona. Ikke nok med den unge alder, drengen skulle også tage over for formsvage Ronaldinho, den skadede Messi og den altid underpræsterende Henry, en opgave han har fuldført til ug. Inden den forrige sæson gik i gang, snakkede man hele tiden om ”de fantastiske fire”, man skulle måske i stedet for, have snakket om fænomenet Bojan. For de små forudsigelser holdte på ingen måde stik i spansk presse, i stedet fik man i spansk og europæisk fodbold lov til at stifte bekendtskab med et helt usædvanligt talent, et talent der har taget alt og alle med storm.
Inden sæsonen havde alle fodbold genier regnet med at Bojan, skulle have nogle kampe som indskifter, for at snuse til førsteholdet og på den måde tilknytte sig lidt erfaring, men grundet forskellige omstændigheder kan den lille spanier nu skrive 31 kampe, 10 mål og 3
assists på cv’et, dette alene i ligaen. I Champions League-regi, blev det i den nu afsluttende sæson til 9 kampe ét mål og én assists, hvilket pejler hen imod, at en ny kometkarriere er i gang. Noget man ej må forglemme i disse statistikker er, at Bojan kun er 17 år gammel.
Stjernerne blev glemt, og en ny blev født i en skuffende Barcelona-sæson, hvor kun den unge Bojan var et lyspunkt i mørket, men også et glimtende et af slagsene, det bliver spændende at følge denne fantastiske spiller i fremtiden.

Fremtiden for Bojan Krkic

Tabellerne taler for sig selv, Bojan har slået selveste kongesønnen Raul's gamle rekord for flest scorede mål i en debutsæson, vejen er dermed banet for en stor karriere, en karriere hvor han meget vel kan blive det helt store, måske største ikon i Barcelonas historie.
Han er tit blevet sammenlignet med Messi, og hvilken sammenligning, det må være en ære at blive sammenlignet med en af verdens absolut bedste spillere i en alder af bare 17 år, men Bojan virker til at være upåvirket af disse prædikater, noget der vidner om en hvis modenhed hos den lille spanier, en modenhed der kan bære ham langt i fremtiden.
Der er der dog stadig ting som kan forbedres ved Bojan spil, og ting som han skal blive ved med at arbejde med, for at hæve sit spil til det næste niveau.
Fysikken er virkelig noget der skal arbejdes med, dog er Messi et eksempel på at man sagtens kan dække bolden glimrende til trods for at man er spinkel type, så Bojan skal bare tage ved lære, og måske ligge nogle få kilo til hans nuværende ideal vægt, så vil han inden for få år have erobret fodboldtronen som den ubetingede sværvægter i faget. Udover dette er der rutinen, men den kommer med tiden og i takt med flere nationale og internationale kampe.
Styrkerne er mange for den lille Bojan, blandt forcerne kan man nævne hans glimrende næse for mål, noget ungdomsårene har vist. Han er exceptionel til at finde dybdeløbene bag modstanderens forsvar, og på den måde er han en konstant trussel for modstanderen, dette kombineret med en blindende teknik og hans hurtighed gør at han i fremtiden vil blive en suveræn angrebsorienteret fodboldspiller, dog er disse styrker også noget der hele tiden skal forbedres før man kan blive den største, udviklingen må ikke gå i stå for Bojan, men lige i øjeblikket ser det heller ikke ud til at ske.

International karriere

Ind til videre er der ikke det helt store at berette om, dog er han blevet udtaget til det spanske a-landshold, hvor han senere måtte melde fra grundet sygdom.
Imens debuten på det spanske a-landshold stadig er til gode, kan Bojan boltre sig med sine adskillige kampe på diverse u-landshold, hvor EM trofæet for u/17-landshold må lyse klart i erindringen, en turnering hvori han også kunne kalde sig topscore. Her sikrede han, med det enlige mål i finalen, Spanien titlen over England. Han har også repræsenteret u/21-landsholdet, hvor han på sædvanligvis har scoret mål, alt dette stadig i en alder af kun 17 år. Det helt store internationale gennembrud lader dog vente på sig, men når det sker, er der helt sikkert meget mere at skrive hjem om, om den lille Bojan.

Noget du nok ikke vidste…

Som 11-årige gav han sit først interview, dette stod FC Barcelonas egen tv-kanal for i 2001…

Det var på faderens fodboldskole, at FC Barcelona i sin tid opdagede Bojan Krkic…

Bojans far er talentspejder for FC Barcelona…

Han har mange rekorder, der lyder: ”Den yngste spiller nogensinde…”, her kan blandt andet nævnes, at han var den yngste Barcelona-spiller nogensinde til at betræde et græstæppe i en Champions League kamp, i en alder af bare 17 år og 22 dage…

Han er ydermere også den yngste målscore nogensinde i Laliga, et mål der faldt i en kamp i mod Villarreal…
Brugeravatar
Fantomet
 
Indlæg: 279
Tilmeldt: tirs apr 26, 2005 1:24 pm
Geografisk sted: Aarhus V med 2 A'er.

Givet: 11 times
Fået: 3 times

Re: Dansk artikler om FC Barcelona

Indlægaf Fantomet » tirs mar 17, 2009 3:08 pm

Top 10: Barcas mangel på triumfer

Skrevet af: Marco de los Reyes, onside.dk

sakset fra http://www.onside.dk/node/28699


FC Barcelona har status som en af verdens største og mest succesfulde klubber i historien, men Europas mest prestigefulde turnering har klubben faktisk blot vundet to gange.

Igen i denne sæson hører FC Barcelona til blandt favoritterne i Champions League, og overordnet set hører den catalanske klub til blandt de allerstærkeste i fodboldeuropas historiske hierarki, hvilket har været tilfældet i flere årtier.

Med hele ni sejre i de europæiske klubturneringer har Barca alene på papiret også været en af kontinentets mest succesfulde i de lidt over 50 år, de har fundet sted. Men ser man på kun på Europas stærkeste turnering Europa Cuppen for mesterhold, som den hed frem til 1993, og Champions League, som den har heddet siden, fylder klubben ikke meget i oversigterne.

Mens Real Madrid er turneringens mest vindende klub igennem tiderne med ni titler, har FC Barcelona ”sølle” to titler. Den første triumf kom i hus i 1992, hvor FC Barcelona med Michael Laudrup på holdet slog Sampdoria i finalen med 1-0. Den anden og sidste blev sikret i 2006, hvor Arsenal blev slået i finalen med 2-1. Det var samtidig et punktum for Ronaldinhos storhedstid i klubben.

Mulighederne for flere titler har ellers været dér. Herunder ser vi nærmere på de 10 gange, hvor FC Barcelona statistisk set har været tættest på.

1. 1985/86, tabte finalen til Steaua Bukarest
Bernd Schuster var den store stjerne, og Barca var storfavorit til at vinde finalen. Steaua havde sensationelt slået Anderlecht i semifinalerne, og med Helmuth Ducadem, der leverede mirakler, i målet, blev det her til endnu en sensation. Rumænerne vandt efter forlænget spilletid og en straffesparkskonkurrence, hvor kampens eneste to mål blev scoret, begge af rumænere. Alle fire FC Barcelona-forsøg blev brændt.

2. 1993/94, tabte finalen til AC Milan
Der var tale om afslutningen på Dream Team-æraen. Johan Cruyff havde stadig Michael Laudrup i truppen, men i finalen var der ikke blevet plads til ham hverken på banen eller bænken. AC Milan vandt 4-0 og var klart det bedste hold.

3. 1960/61, tabte finalen til Benfica
Med store stjerner som Ladislao Kubala, Luiz Suarez og Sandor Kocsis havde FC Barcelona et hold, der var værdigt til at vinde turneringen, men trods en god start endte det med en portugisisk sejr på 3-2.

4. 1974/75, tabte i semifinalerne til Leeds
Johan Cruyff kom som spiller til klubben i 1973, og året efter havde klubben vundet sit første mesterskab i 14 år. Men succes i Europa fik Johan Cruyff aldrig som Barca-spiller. Længst i Europa Cuppen for mesterhold nåede Johan Cruyffs FC Barcelona i denne sæson, hvor Leeds gik videre til finalen efter 1-1 og 2-1 i de to semifinaler.

4. 2007/2008, tabte i semifinalerne til Manchester United
Manchester United var det bedste hold og gik videre efter 1-0 og 0-0, men i det andet opgør sprudlede Lionel Messi så meget, at han alene var tæt på at tippe semifinalerne til Barcas fordel.

6. 2001/2002, tabte i semifinalerne til Real Madrid
Real Madrid var det klart bedste hold og lagde ud med at vinde 2-0 i Barcelona. Den anden semifinale endte 1-1. I finalen sikrede Real Madrid sig sin niende triumf i denne turnering.

6. 1999/2000, tabte i semifinalerne til Valencia
Startede med at tabe 1-4 i Valencia, og så var 2-1 hjemme ikke ret meget. Havde Rivaldo som den store stjerne. Han blev årets spiller i Europa og verden i 1999, men opnåede aldrig den store internationale succes med FC Barcelona.

8. 1959/60, tabte i semifinalerne til Real Madrid,
Barca tabte begge semifinaler med 1-3. Flere af spillerne var også med i finalen året efter. Træneren var til gengæld skiftet ud, idet Helenio Herrea stoppede efter nederlagene til Real Madrid, som siden vandt finalen med 7-3 over Eintracht Frankfurt.

9. 1994/95, tabte i kvartfinalerne til Paris Saint Germain
Franskmændene med liberianeren George Weah i spidsen gik videre efter 1-1, 2-1. I den indledende gruppe havde FC Barcelona nu heller ikke imponeret. Den blev vundet i suveræn stil af IFK Göteborg.

9. 2002/2003, tabte i kvartfinalerne til Juventus
Cifrene var de samme som mod Paris Saint Germain. I den periode havde FC Barcelona nu også langt fra et storhold. Det kom først sæsonen efter, hvor træner Frank Rijkaard og Ronaldinho trods en dårlig start skabte en ny, men kort Dream Team-æra.

I skrivende stund vides det ikke, hvilket hold FC Barcelona møder i denne sæsons kvartfinaler. Lodtrækningen hertil finder sted fredag den 20. marts.
Brugeravatar
Fantomet
 
Indlæg: 279
Tilmeldt: tirs apr 26, 2005 1:24 pm
Geografisk sted: Aarhus V med 2 A'er.

Givet: 11 times
Fået: 3 times

Re: Dansk artikler om FC Barcelona

Indlægaf Fantomet » tirs mar 24, 2009 8:46 pm

TotalBold.dk’s skribent Espen Bidstrup har påbegyndt vores artikelserie omkring ærkerivaler. Den første artikel i rækken er omkring forholdet mellem de to spanske giganter, Real Madrid og FC Barcelona.

Sakset fra http://www.totalbold.dk/readarticle.php?article_id=269


Det er kampdag mellem Real Madrid og FC Barcelona. Kampen er årets højdepunkt og kulminationen på måneders skriverier i pressen. Der er dem og os. Stadion minder om et romersk Colosseum, hvor der overalt er larmende og febrilske tilskuer.

Hos de ellers så almindelige borgere er et vildt og dyrisk blik kommet frem hos hver enkelte. Stadion koger. De forventningsfulde tilskuere har en ting for øje. Blod. Spillerne, tilskuerne og seerne er alle bevidste om den specielle atmosfære, der på ny igennem 90 minutter drager dem gennem historiens vingesus. I dag skal fortidens synder betales tilbage.

Arvefjende opgøret mellem Real Madrid og FC Barcelona har altid været et stort opgør og kaldes med rette ”El Clasico”. Opgøret ulmer hver eneste gang af politiske undertoner. Disse undertoner stammer blandt andet fra borgerkrigen i perioden 1936-39, og den efterfølgende tid med en diktatorisk leder, der ikke skyede nogle midler for at opnå målet. Denne leder var Franco. Han var en leder med ekstremt konservative og katolsk funderet overbevisninger.

Hans politik og ideologi kaldtes Frankisme og lagde sig tæt op af fascismen. Da Franco kom til magten efter borgerkrigen, indførte han betydelige stramninger, der havde alvorlige konsekvenser for blandt andet Catalonien. Catalonien, som er den region hvori Barcelona ligger, har altid haft et stærkt behov for selvstændighed, hvor man er catalaner, før man er spanier.

Ideen om et selvstændigt Catalonien var dog uacceptabel for Franco. Han undertrykte den catalanske identitet, det var dog umuligt at fjerne den stolte lokalpatriotiske ånd. Denne undertrykkelse kom blandt andet til udtryk ved at det catalanske sprog blev forbudt. Derfor var det eneste sted, man kunne tale catalansk uden frygt, Camp Nou.

Her var det nemlig vanskeligt for politiet at finde frem til, hvor de politiske tilråb kom fra. FC Barcelona og Camp Nou blev derfor gjort til genstand for den catalanske stolthed, og det blev således den eneste arena, hvor man offentligt kunne give udtryk for stoltheden til Catalonien og trangen til selvstændighed.

Franco formåede dog, til trods for modstanden, at samle hele Spanien under et fælles styre. Dette styre fik hovedsæde i Madrid, hvorfra landet skulle regeres. Real Madrid har derfor i mange år efter fremstået som magthavernes og undertrykkernes klub.

I Cataloniens terminologi er forholdet mellem FC Barcelona og Real Madrid den klassiske historie om den lille stolte region, der kæmper mod overmagten. David mod Golliat. I et madrilensk perspektiv er der ingen tvivl om, at Francos metoder var hårdhændet, men alligevel er der en vis forståelse for nødvendigheden af, at kæmpe imod separatistbevægelser, der ønskede at splitte det stolte kongerige Spanien ad i mindre fraktioner.

Kampen i dansk sammenhæng
I Danmark har det længe været kendt i fodboldkredse, at denne kamp er noget særligt. Den store fokus på klubbernes rivalisering i dansk sammenhæng opstod, da Michael Laudrup spillede i Spanien. Kampene vækker sågar nostalgiske minder fra en svoren tid, hvor en af verdens bedste fodboldspillere kom fra Danmark. Disse kampe har derfor i fodbold-Danmark også fået en ganske central betydning.

Det er en af de kampe som man må se, og i en vis grad optages rivaliseringen, omend i noget mindre grad, også af danske fodboldentusiaster. Man drages af det åbenlyse drama, der udspiller sig i fjernsynet foran en, man fascineres af den åbenlyse passion, der forbindes med disse kampe og imponeres af det faktum, at disse spillere er blandt de bedste i verden.

Rivaliseringen i nyere tid
”El Clasico” lever den dag i dag i bedste velgående. Med jævne mellemrum sørger spillere, præsidenter og fans fra de to mandskaber, for at kaste benzin på bålet.
Hvem husker ikke de uheldige udtalelser fra Samuel Eto’o, der i et euforisk øjeblik, efter at Barcelona havde sikret sig mesterskabet, skreg ud til tilhængerne ”Madrid, Cabron, saluda el campeon”, hvilket betød ”Madrid, I dumme svin, hyld mesteren”.

Den anden vej har der været flere episoder, hvor Real Madrids fascistoide fanklub Ultras Sur, er kommet med racistiske tilråb mod netop Eto’o blandt andet i form af abe-lyde.

Der er ingen tvivl om, at kampene i dag stadig vækker vrede og harme fra fortiden. På hver side er afskyen og hadet stadig inkorporeret i den enkelte person. Det at forstå sin egen identitet handler i lige så høj grad om distanceringen og hadet til de andre. Derfor er disse kampe indiskutabelt forbundet med mere, end blot to af verdens bedste hold, der mødes. Holdene repræsenterer Cataloniens og Madrids stolthed og ære.

De spillere, der går på banen i disse opgør kæmper ganske vist ikke kampe på liv eller død, som datidens gladiatorer. Men der er alligevel ligheder, eftersom spillerne udkæmper en metaforisk og våbenløs krig, der forfølger og har konsekvenser for de implicerede langt ud over de 90 minutter. Dette er ikke blot en fodboldkamp. Det er en del af europæisk historie, der udspiller sig direkte for øjnene af alle, der ser kampen.
Brugeravatar
Fantomet
 
Indlæg: 279
Tilmeldt: tirs apr 26, 2005 1:24 pm
Geografisk sted: Aarhus V med 2 A'er.

Givet: 11 times
Fået: 3 times

Re: Dansk artikler om FC Barcelona

Indlægaf XaviHernandez » tirs mar 24, 2009 9:54 pm

pcm, det er virkelig dejligt at læse de artikler om vores hjerteklub.

Keep 'em coming.
XaviHernandez
 

Næste

Tilbage til Diverse

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: BarçaDK, Skydefinten og 1 gæst