Mit drømmehold for næste sæson:

Altså jeg vil gerne score mål, hvorfor jeg har taget et par offensive spillere med, hvis 'Plan A' slår fejl. Nu tænker I måske, "jamen, hvad fanden er 'Plan A'? Hvad 'er' det han 'snakker om'? Hvorfor fuck bruger han så fucking mange 'apostroffer'?". Let me break it down.
'Plan A' er Oleguer Presas. Han skal hentes tilbage og omskoles til en 'totalfodboldspiller', der flakker rundt på banen som han vil. Han styrer det selv. Som I kan se, har jeg puttet hans navn i parantes, hvilket er for at illustrere hans frie rolle - det er ikke fordi, jeg har kreeret flere eksemplarer. Han er overalt, men mest på højreback, venstreback, højremidtbane og angrebspladsen. Han skal score målene. De andre har hovedsageligt defensive pligter, og skal derfor støtte op om Oleguer. Quaresma må dog godt gå frem enkelte gange i løbet af kampene. Men kun sporadisk.
Hvis I undrer jer over, hvorfor jeg har placeret spillerne så højt på banen på det overstående billede, er svaret ganske simpelt; for at snyde Képler Ferreira. Pep skal blot fremvise denne vidunderlige illustration, og så tror Képler, at han er alene i forsvaret (med undtagelse af flakkeren Oleguer Presas). Han fylder nemlig ganske meget, og vil helst have banedelen for sig selv. I kampens hede opdager han aldrig, at hans holdkammerater har sneget sig ned på hans territorium.
Det er, som I kan se, et meget fysisk mandskab. Alle er stærke som okser bortset fra Messi, Quaresma, Villa og Walcott (men de udgøre jo kun lidt over en tredjedel af holdet), der til gengæld er lynende hurtige. Walcott kan løbe op med storset alle, så han er det tydelige forsvars-es. Derudover bliver han sandsynligvis tildelt en 'Dennis Rommedahl-rolle'. Hvis I har set 'Live Fra Bremen', ved I hvad jeg mener. Walcott jagter alt. De andre på holdet er marginalspillere, bortset fra Heskey, der gerne må tage nogle chancer med langskud og vilde taklinger. Det kan han nemlig li'.
Quaresma er mest med, så han kan tabe sig - den tyrkiske mad har sat sit præg.
Hvis alt går galt, har holdet altid Tom Henning Ovrebo som 12. mand - dommeren fra Champions League-semifinalen på Stamford Bridge i 2009.
Og hvorfor jeg har Messi på mål?

- Hvorfor fuck tror I?
Bænken: Isaac Cuenca, Gerard Deulofeu, Marc Muniesa, Jean-Marie Dongou, Eric Abidal, Rafinha, Oleguer Presas (han er overalt).
Det vil nok koste klubben nogle penge at købe alle disse profiler, men jeg er overbevist om, at investeringen vil være alle pengene værd. Og derudover kan man jo altid sælge nogle af de nuværende spillere; Xavi, ham den 10-årige kineser fra La Masia, Iniesta og Fàbregas burde give udmærket. Det kan også være, at der er nogle af klubberne, der vil give Barca spillerne gratis - man ved jo aldrig.
I tænker måske, at det er et mærkeligt taktisk oplæg til en mærkelig opstilling bestående af mærkelige indkøb, men come on, hvad er det værste der kan ske?
Fortsat god aften.