| Leo Messi imponerer alle |
| FCBARCELONA.DK - 18.03.2010 |
![]() Leo Messi blev kåret som verdens spiller i 2009 efter en flot sæson, men niveauet er blev yderligere hævet siden da. I den ene kamp efter den anden imponerer han alle, men han er stadig den samme ydmyge person. Kampen mod Stuttgart blev endnu et eksempel på den fantastiske form som Messi er i lige nu. To scoringer og et oplæg var resultatet af en imponerende kamp og det skete kun få dage efter at han scorede hattrick mod Valencia. Verdenspressen svømmer da også over i superlativer over argentinerens evner på en fodboldbane og hans holdkammerater er ikke mindre imponeret. "Leo skaber historie og han kender ingen grænser. Hans betydning for holdet kan slet ikke beskrives med ord" udtaler Victor Valdés i dag. Henry lægger heller ikke skjul på sin respekt for argentineren. "Messi er i sin helt egen kategori. Alt hvad han rører ved bliver til mål eller et oplæg. Han nyder det meget og det han kan er ikke normalt. Der er ingen som ham. Det er godt for holdet og jeg håber det fortsætter på den måde" siger franskmanden. Pedro har også ros til Messi. "Det som Messi laver taler for sig selv. Det er en fornøjelse at se på, ikke mindst fordi han er så ydmyg" siger han. Dani Alves er enig. "Messi er fantastisk på grund af hans arbejde og ydmyghed. Derfor er han verdens bedste. Han er vores forbillede" er kommentaren fra brasilianeren. |






