Keita træner med igen
FCBARCELONA.DK - 12.03.2010

Keita19
Træner Pep Guardiola kunne i dag glæde sig over, at endnu en skadet spiller er vendt tilbage til truppen. Efter næsten fire ugers fravær kunne Seydou Keita i dag træne med på helt normalt vis sammen med resten af truppen.

Keita blev skadet i kampen mod Atlético Madrid for små fire uger siden. Det var en fibersprængning i låret der tvang ham til at forlade banen allerede efter syv minutters spil og lige siden har han ventet på at kunne spille igen. Lægerne forudsagde dengang en pause på fire uger og den diagnose må siges at være ret præcis.

I dag trænede han så med i det kolde og fugtige vejr der hersker i den catalanske hovedstad. Han deltog på lige fod med de øvrige spillere og der blev ikke sparet på kræfterne. Det er dog tvivlsomt om Guardiola allerede vælger at bruge midtbanespilleren på søndag mod Valencia.

Med Keita tilbage på holdet er det nu kun Abidal der er skadet, efter at Barca i en periode oplevede den ene skade efter den anden. Det er en god nyhed på dette tidspunkt af sæsonen, hvor det for alvor snerper til i kapløbet om mesterskabet.


Google Bookmark! Facebook! Del på Twitter!
 
  Dedikeret server hosting by ABAKOMP Chart.dk