David Villa er tvivlsom til på søndag
FCBARCELONA.DK - 12.03.2010

villa8
Valencia meddeler i dag på deres hjemmeside, at holdets topscore David Villa er meget tvivlsom til søndagens opgør mod Barcelona. Først i sidste øjeblik vil det blive afgjort om angriberen er i stand til at spille.

David Villa har pådraget sig en forstrækning i venstre skulder og selvom der er tale om en ret harmløs skade, er den meget smertefuld så længe det står på. Sker der ikke klare fremskridt indenfor de næste to dage, vil angriberen således ikke være i stand til at spille mod Barca søndag aften.

Villa er en af ligaens allerfarligste angribere, så for Barca vil det være en stor fordel hvis han ikke kan være med når Valencia gæster Camp Nou. Lige nu tyder meget på at han ikke bliver klar. Først kort før tid før kampen spilles vil han gennemgå en sidste test der skal afgøre, om han kan sendes i aktion.

Det vil være en kæmpe handicap for Valencia at skulle undvære deres topscore i topopgøret mod Barca og de vil helt sikkert gå langt for at få ham med - også hvis det indebærer at lade ham spille selvom han ikke er 100% klar. Det står derfor helt åbent om han er med søndag aften.


Google Bookmark! Facebook! Del på Twitter!
 
  Dedikeret server hosting by ABAKOMP Chart.dk