| Messi udnævnt til Unicef-ambassadør |
| FCBARCELONA.DK - 11.03.2010 |
![]() Det var en både stolt og rørt Leo Messi der i dag blev udnævnt til ambassadør for Unicef. På et pressemøde på Camp Nou fortalte han om baggrunden for beslutning om, at hjælpe verdens børn. Det var Philip O'Brien fra Unicef der stod for udnævnelsen og han begrundede hvorfor Messi var blevet udvalgt. "Mange børn efterligner dig og ikke bare som fodboldspiller. Du er 22 år og du kan påvirke hvordan de unge tænker. Du er i gang med en krævende karrierre, men du evner at have en klar profil og det får verdens børn til at respektere dig. Velkommen til Unicef-famlien" udtalte Philip O'Brien i dag på pressemødet på Camp Nou. Præsident Joan Laporta havde også et par pæne ord at sige om udnævnelsen. "Messi arbejder for at hjælpe de mest sårbare børn og forsvare deres rettigheder. Leo kender vigtigheden af at være en leder på banen. Han lægger stor vægt på vigtigheden af en holdindsats og han ved at denne opgave med Unicef er det samme" sagde præsidenten. Messi selv var tydeligt berørt at situationen, da han udtalte sig. "Jeg vil gøre alt for at kunne hjæpe og forbedre ting. Jeg ved der er børn der ikke har det godt, der er syge og som ikke får ordentlig ernæring eller uddannelse. Jeg ønsker at bidrage med den smule jeg kan for at forbedre denne situation" udtalte han. Han lagde ikke skjul på, at han er meget stolt over at være Unicef-ambassadør. "Det er som at vinde et trofæ mere. Jeg kan lide at hjælpe andre og da muligheden opstod, sagde jeg ja tak til Unicef" sagde han. |






