Alves blev meldt klar i dag
FCBARCELONA.DK - 06.02.2010

Alves33
Lørdag formiddag mødte spillerne op til en sidste gang let træning inden aftenens opgør mod Getafe. Her var der især spænding om Dani Alves ville blive meldt klar af klubbens læger, efter at han en uges tid har været plaget af en mindre skade.

Efter at Alves trænede med på helt normalt vis om fredagen, så det godt ud for brasilianerens muligheder for at være med mod Getafe og lørdag formiddag kom den endelige klarmelding fra klubbens læger da også. Det er dermed oplagt at Guardiola vælger at bruge Alves i aftenens kamp, hvilket også blev bekræftet af, at Barca's træner valgte at se bort fra den indkaldte ungdomsspiller Albert Dalmau. Han kommer i stedet til at spille for sit normale hold denne weekend.

Puyol er ude af truppen med karantæne som følge af fem gule kort denne sæson og der er derved lagt op til, at Alves kommer til at spille alle 90 minutter mod Getafe. Det kan virke som lidt af en satsning efter at brasilianeren har været skadet en uges tid, men hans fysiske tilstand er god og derfor regner Guardiola med, at han kan løse opgaven.
 
sablogo
Dedikeret server hosting by ABAKOMP Chart.dk