Rosell besøgte Abidal på hospitalet
FCBARCELONA.DK - 15.05.2012

rosell32
Eric Abidal fik sig mandag en glædelig overraskelse, da han fik besøg af præsident Sandro Rosell. Den franske Barca-spiller er i øjeblikket indlagt efter sin levertransplantation, men forventes udskrevet i løbet af en uges tid.

Den franske back viser gode tegn ovenpå sin levertransplantation og de seneste meldinger lyder på, at Abidal kan se frem til at blive udskrevet i løbet af en uge. Indtil da må han fortsat forblive indlagt på Hospital Clínic de Barcelona, hvor han er under opsyn af lægerne.

Mandag valgte præsident Sandro Rosell at aflægge Abidal et besøg. Catalaneren ville blot vise sin støtte, ligesom resten af truppen også har gjort det gennem de seneste uger. Rosell kunne dog ikke sige meget, da han forlod hospitalet.

"Abidal er meget motiveret og ved utroligt godt humør. Jeg ved endnu ikke, hvornår han bliver udskrevet. Jeg er desværre ikke læge" sagde han kortfattet, inden han forlod stedet.
 
dkcat2
Chart.dk