| FC Barcelona - Osasuna 4 - 0 |
| FCBARCELONA.DK - 05.01.2012 |
![]() FC Barcelona: Pinto, Alves, Mascherano, Piqué, Puyol, Busquets, Xavi, Thiago; Cuenca (Alexis 73'), Fàbregas (Keita 85'), Pedro (Messi 58').
Mål: 1-0 Cesc (14'), 2-0 Cesc (19'), 3-0 Messi (72'), 4-0 Messi (90'+) Onsdag sluttede juleferien for alvor i Barcelona, da Barca hjemme mødte Osasuna i den første af to ottendedelsfinaler i Copa del Rey. Lionel Messi startede på bænken, mens Iniesta måtte se kampen fra tilskuerpladserne. I stedet var der blevet plads til Pedro, Cuenca og Cesc i angrebet. I de indledende minutter virkede de catalanske spillere endnu mentalt på juleferie og Osasuna havde held med deres høje pres og aggressive spil. Barca-spillerne kunne ikke få spillet i gang, da gæsterne ufortrødent jagtede bolden med fire til fem mand. Men den blå-røde maskine kom stille og roligt i gang og det viste sig at være for meget for Osasuna efter 14 minutter. Her spillede Alves bolden ind på midten til Xavi, som sendte bolden videre ud til en helt fri Cesc Fábregas. Han tøvede ikke og sendte bolden i mål langs jorden. 1-0 til Barca! Herefter fortsatte et massivt pres fra Guardiola og co. og efter 19 minutter var Cesc på spil igen. Endnu gang var det Xavi der stak bolden afsted til den tidligere Arsenal-spiller og han lobbede genialt bolden over målmanden og i mål. Fantastisk scoring og 2-0 til Barca! I minutter efter den anden scoring fulgte et sandt bombardement af gæsternes mål. Først spillede Cuenca bolden ind til Xavi, som bankede bolden lige forbi fjerneste stolpe. Kort efter var Barca igen meget tæt på, da Thiago pludselig stod helt fri efter et kontraangreb. Hans afslutning manglede dog saft og kraft og målmanden fik reddet. Efter 25 minutter faldt tempoet en helt del, dog med catalanerne i total kontrol. Man skulle helt hen til et minut før pausefløjt, før hjemmeholdet igen skabte et nærgående forsøg. Her brød Daniel Avles igennem og forsøgte at kopiere Cesc med et lob. Osasuna-keeperen fik dog neglene på og bolden gik til hjørne. Kort efter fik Xavi halvlegens sidste chance, da han sendte et frispark lige forbi krogen. Dermed kunne begge mandskaber gå til pausen ved stillingen 2-0. I pausen blev der ikke foretaget nogle udskiftninger hos nogle af trænerne og uden overraskelse fortsatte Barca med styrringen. Efter blot 47 minutter var Cesc tæt på at score sit og kampens tredje mål, men hans afslutning gik forbi. Guardiola virkede ikke helt rolig på bænken og 2-0 var tydeligt ikke nok for Barca-træneren. Det var måske en af grundene til, at Lionel Messi straks blev sendt til opvarmning. Efter 52 minutter overså kampens dommer et klokkeklart straffespark til Isaac Cuenca, da han et par centimeter inde i feltet blev trådt over foden og væltet omkuld. Dommerens fløjte forblev dog tavs. Kort efter blev Messi sendt på banen i stedet for Pedro, som så småt var gledet ud af kampen. Akkurat herefter brændte Carles Puyol en af de helt store chancer, da Cuenca sendt bolden på tværs. Den catalanske kaptajn kunne dog ikke holde bolden nede, som i stedet fløj langt over mål. Osasuna fik deres første store chance efter 64 minutter, da et indlæg landede for fødderne af en fri Cejudo, som i en ellers fri position flugtede bolden over mål. Minuttet efter var den indskiftede Messi tæt på at score et fantastisk mål, da han spillede sig fri via Daniel Alves. Argentineres lille lob gik dog millimeter forbi mål. Indskiftningen af Messi skabte fornyet fart over det catalanske spil og argentineren lignede bestemt ikke en spiller med influenza. Efter 72 minutter sendte en yderst velspillende Cesc Fábregas et indlæg gennem feltet og her kom netop Messi flyvende. Han headede bolden sikkert i mål til 3-0 og så var der for alvor fest på Camp Nou. Guardiola håbede dog tydeligt på en større sejr inden returopgøret og derfor blev Alexis Sánchez sendt på banen efter 73 minutter i stedet for Cuenca. Han kunne se gæsternes målmand med en flot redning, da Messi efter 76 minutter var tæt på at score kampens fjerde mål efter en aflevering fra netop chileneren. Efter 82 minutter var gæsterne tæt på et chokscoring, da Lamah fra stor afstand var tæt på at sende bolden i mål. Hans afslutning gik dog lige forbi mål til held for både Barca og dommeren, som overså en klar offside. Kort efter blev en af kampens bedste spillere klappet fra banen. Seydou Keita blev skiftet ind i stedet for Cesc. I de sidste 10 minutter af kampen var tempoet lavt og begge mandskaber virkede indforståede med resultat. Men så besluttede Lionel Messi for at sætte et sidste aftryk på kampen, da han et lille stykke udenfor feltet skruede bolden i mål. 4-0 til Barca og flot scoring af argentineren. Mere blev det ikke til onsdag aften og Guardiola kunne dermed glæde sig over en sikker sejr på 4-0. Returopgøret mod Osasuna spilles på onsdag. |





