FC Barcelona - Mallorca 5 - 0
FCBARCELONA.DK - 29.10.2011

messi368
FC Barcelona: Valdes, Alves, Mascherano, Abidal (Piqué 46'), Adriano, Busquets (Puyol 57'), Thiago, Keita, Cuenca, Villa (Deulofeu 65'), Messi

Mål: 1-0 Messi (14'), 2-0 Messi (22'), 3-0 Messi (31'), 4-0 Cuenca (49'), 5-0 Alves (90')

Det var tid til ændringer i den catalanske trup til hjemmekampen lørdag aften, hvor Mallorca gæstede Camp Nou. Med både Puyol, Piqué, Iniesta og Cesc Fábregas på bænken, samt Xavi helt ude af truppen, var der i stedet blevet plads til Keita og Thiago på midtbanen og den unge Cuenca i angrebet.

Barca lagde endnu engang ud i en 3-4-3 formation med Adriano i en fremrykket position på højrekanten. Og catalanerne forsøgte også at sætte sig på spillet fra første minut, men alligevel var det gæsterne fra ferieøen der fik kampens første store chance, da Joao Victor i en ellers helt fri position sendte bolden forbi. Stor chance til Mallorca.

Hjemmeholdet skulle dog ikke vente længe før det for alvor blev spændende i den anden ende. Efter en lang aflevering til Adriano, headede brasilianeren bolden ind mod midten af feltet. Her tog Nsue hånden til hjælp og blokerede bolden. Det resulterede korrekt i et straffespark til Barca, som Messi uden tøven gjorde sig klar til at tage. Og argentineren skuffede ikke og hamrede bolden op i krogen til catalansk føring.

Og hvis der ellers skulle være nogen tvivl om Lionel Messi og hans påståede formdyk, så lukkede argentineren munden på alle kritikere efter 22 minutter. Først sendte Cuenca et indlæg afsted fra højre kant, som røg helt over modsat til Adraino, som første gang sendte bolden på tværs til Messi der køligt placerede bolden i mål. 2-0 til Barca og to mål af Messi.

De fremmødte fans var vidner til et tændt Barca-mandskab, som sad tungt på kampen og ikke så ud til at have problemer offensivt. Og hvis de endnu havde den mindste tvivl tilbage om Messi, så forduftede den efter 31 minutter. Her sendte Alves på flot vis et indlæg ind til Messi, som igen kunne sende bolden i mål. 3-0 til Barca og tre mål af verdens bedste fodboldspiller. Få minutter senere var Adriano yderst tæt på, da han fra en forholdsvis fri position skød på mål, men bolden ramte en forsvarsspiller på vejen.

På trods af et imponerende spilovertag formåede Barca ikke at score flere gange i de første 45 minutter og begge mandskaber kunne gå til pause ved stillingen 3-0. Flot første halvleg af Barca og imponerende indsats af Lionel Messi med tre mål.

Guardiola valgte at benytte sig af en enkelt udskiftning i pausen, hvor Abidal blevet taget ud til fordel for Piqué. Dermed gik catalanerne tilbage til fire spillere i forsvaret. Det så dog ikke ud til at gøre den store forskel offensivt, da Thiago efter få minutter brændte en større hovedstødschance. Og efter 49 minutter var Thiago igen på spil, da han sendte en stikning afsted til den unge Cuenca, som køligt afdriblede målmanden og sendte bolden i mål. 4-0 til Barca!

Efter det hurtige mål efter pausen faldt tempoet en smule. Efter 59 minutter kom Puyol på banen i stedet for Busquets og så var de to catalanske forsvarsspillere sammen igen i forsvaret. Og efter 65 minutter blev det David Villa der forlod banen og ind kom det unge stortalent Deulofeu. Indskiftningerne skabte dog ikke det store offensivt og de helt store chancer lod vente på sig.

Efter 77 minutter driblede Messi afsted mod feltet, men blev nedlagt en meters penge udenfor. Argentineren tog sig selv af frisparket, men på trods af et kraftfuldt skud, havde gæsternes målmand ikke svært ved at sende bolden til højrne. Kort efter var Piqué meget tæt på, mens hans afslutning blevet reddet på stregen af en forsvarsspiller. Efter 84 minutter var Messi tæt på at kunne score sit fjerde mål, da Alves sendte en lang aflevering afsted mod argentineren. Messi satte hovedet på, men bolden røg lige forbi.

Og da kampen så ud til at skulle ende med 4-0, dukkede Daniel Alves pludselig op langt ud fra feltet og hamrede bolden op i krogen via undersiden af overliggeren. Vanvittigt mål af brasilianeren, som dermed lukkede en flot 5-0 sejr til catalanerne.
 
sablogo
Dedikeret server hosting by ABAKOMP Chart.dk