Barca sælger Camp Nou
FCBARCELONA.DK - 01.04.2011

Campnou14
Fredag formiddag meddelte den catalanske ledelse hos FC Barcelona, at man med stor tilfredshed har vendt den økonomiske situation i klubben. Det er sket ved et øjeblikkeligt salg af Camp Nou.

Den globale finanskrise har også haft et fast tag om FC Barcelona, som længe har begrænset mulighederne for store og betydelige indkøb. Derfor tog man i klubbens ledelse konsekvensen fredag morgen, hvor man endeligt gennemførte et længe planlagt salg af Camp Nou. Køberen er en anonym boligspekulant fra Madrid. Det imponerende stadion rives ned allerede i løbet af de kommende uger, hvorefter helt nye lejligheder skal opføres.

Barca's bedste mandskab skal i stedet spille deres hjemmekampe på Mini Estadi, som hidtil har været hjemmebane for B-holdet. De kommer nu til at skulle deles om det gamle stadion, som har plads til 15.276 tilskuere.

Planen er, at et nyt stadion skal opføres et stykke uden for Barcelona, men planlægningen er endnu ikke begyndt.
 
sablogo
Dedikeret server hosting by ABAKOMP Chart.dk