Avis: "Barca forhandler med Ibrahim Afellay"
FCBARCELONA.DK - 11.11.2010

Afelley1
Spillermarkedet åbner kortvarigt til årsskiftet og det får rygterne til at florerer flittigt. I dag skriver hollandsk presse, at Barca er godt i gang med at forhandle med midtbanespilleren Ibrahim Afellay.

Både træner Pep Guardiola og sportschef Andoni Zubizarreta har flere gange udtalt, at holdet ikke bliver forstærket midt på sæsonen, men de seneste uger tyder meget på, at de har ændret holdning. Senest har Zubizarreta udtalt, at man tæt følger mulighederne på markedet.

Der nævnes mange navne i forbindelse med FC Barcelona og der er ikke hold i ret mange af rygterne, men når det gælder PSV Eindhovens Ibrahim Affelay, har rygterne på det seneste været vedholdende, at der måske er noget om snakken.

Afelley er en 24-årig hollænder med marokinsk baggrund. Han har altid spillet for PSV, men hans kontrakt udløber til sommer og han har klart meldt ud, at han ikke ønsker at forlænge. Han vil prøve lykken i en stor europæisk klub og ud over Barca skulle Atlético de Madrid, Inter og Liverpool også have vist interesse for midtbanespilleren.

Det er avisen 'Voetbal International' der i dag skriver, at Barca skulle have tilbudt PSV mellem 2 og 4 millioner euro for spilleren. Prisen bliver så lav fordi Afellay kan forlade sin klub kvit og frit til sommer, men Barca vil tilsyneladende have fat i ham nu mens de kan.

Afellay er en spiller med stor international erfaring. Han har vundet fire mesterskaber med PSV Eindhoven og står noteret for 23 landskampe for Holland, bl.a. ved VM i Sydafrika i sommers.

 
dkcat2
Chart.dk