Keita forlænger kontrakt til 2014
FCBARCELONA.DK - 31.08.2010

Keita19
Tirsdag kunne Barca's midtbanespiller Seydou Keita underskrive en ny kontrakt med FC Barcelona. Landsholdspilleren fra Mali har forlænget kontrakten som nu udløber sommeren 2014, og kan samtidig glæde sig over en betydelig lønforhøjelse.

Keita er erfterhånden blevet en af Guardiolas klare favoritter på holdet. Hans store ydmyghed og fantastiske arbejde i alle 90 minutter er faldet i god jord, og han er blevet en vigtig arbejdshest på den catalanske midtbane. Det blev tirsdag belønnet med en kontraktforlængelse, samt en lønforhøjelse.

Og Keita var også godt tilfreds med at kunne blive i Barcelona endnu længere. "Jeg er meget lykkelig for at spille i Barca. Det er nu mit tredje år i klubben og jeg har allerede været med til at vinde det hele. Men jeg vil fortsætte og vinde endnu mere. Barca har givet mig alt og det vil jeg betale tilbage. Min store drøm er at ende min karriere her" forklarede han.

Seydou Keita kom til Barca sommeren 2008, og er nu med sine 30 år en vigtig brik i Guardiolas puslespil.
 
sablogo
Dedikeret server hosting by ABAKOMP Chart.dk