| Cesc Fábregas bliver i Arsenal |
| FCBARCELONA.DK - 06.08.2010 |
![]() Efter lang tids spekulation og utallige rygter om Cesc Fábregas' mulige klubskifte til Barca, slår spilleren i dag fast, at han bliver i Arsenal den kommende sæson. Meddelelsen bringes på den engelske klubs hjemmeside. Nu kan alle spekulationer om Cesc Fábregas stoppe. Midtbanespilleren fastslår i dag, at han bliver hvor han er. Vi bringer her den komplette meddelelse fra spilleren: "For det første vil jeg gerne undskylde over for alle Arsenal fans for ikke at udtale mig tidligere om min fremtid, men jeg har ikke vidst, hvad jeg skulle gøre, indtil dette øjeblik. Jeg kan ikke benægte, at skifte til en klub som Barcelona ville være attraktivt for mig. Det var i denne klub at jeg lærte at spille fodbold, det er min hjemby, hvor mine venner og familie er, og en klub, hvor jeg altid har drømt om at spille. Der er ikke mange spillere i verden, som ikke ønsker at spille for Barcelona. Jeg har haft mange samtaler med Arsène Wenger både personligt og over telefonen i løbet af de sidste par måneder, og selv om indholdet af disse samtaler vil forblive private, er konklusionen, at Barcelona har fået to formelle tilbud afvist af Arsenal. Jeg er en professionel, og jeg forstår udmærket, at det er Arsenals beslutning ikke at sælge mig. Jeg skylder klubben, træneren og vores fans en masse, og jeg vil respektere deres beslutning. Nu vil jeg koncentrere mig om den nye sæson med Arsenal. Jeg kan forsikre alle fans om, at forhandlingerne nu er afsluttet og at jeg vil være 100 procent fokuseret på at spille for Arsenal. Jeg er en Arsenal spiller, og så snart jeg træder ud på banen, er det den eneste klub jeg vil tænke på. Jeg ser frem til starten af sæsonen og lægge disse spekulationer bag mig." |





