fbpx
Annonce

Video: Vigtig udesejr til Barca B

FCBARCELONA.DK - 17.02.20

© FC Barcelona
// Barca B

Barca B holder sig inde i kampen om oprykning til 2. division A, efter at de søndag besejrede Atlético Levante ude med 1-2. Det blev en tæt affære, med et omdiskuteret sejrsmål.

Atlético Levante tog imod Barca B efter at vundet sine tre seneste kampe. Det var jævnbyrdigt fra første fløjt og begge hold kom frem til muligheder i indledningen. I det 24. minut var det hjemmeholdet der lykkedes med at få bolden i nettet til en 1-0 føring.

Barca B svarede tilbage blot fem minutter senere, da Collado sendte et skud af sted fra distancen til en 1-1 udligning. Her så hjemmeholdets målmand ikke for god ud.

Blot fire minutter efter kom kampens mest omdiskuterede situation, hvor Barca B kom på 1-2. Først heaede Araujo på mål, hvorefter Rey Manaj sendte bolden på overliggeren. Den røg ud til Saverio, der afsluttede. Målmanden fik greb om bolden, men linjevogterne markerede den var inde over stregen. Dommeren fulgte sin linjevogter og dømte mål, til stor frustration for hjemmeholdets spillere og tilskuere. Der bruges ikke VAR i denne række, som kunne have afklaret situationen.

I anden halvleg var det fortsat jævnbyrdigt, men med flest forsøg til Barca B. Som tiden gik blev de to mandskaber trætte og intensiteten forsvandt langsomt ud af opgøret. Det lykkes Barca B at holde føringen til slutfløjtet og de tre vigtige point var hjemme.

Sejren betyder at Barca indtager en 4. plads i 2. division B, gruppe 3, hvor de fire første hold skal i playoff om oprykning. Det er meget tæt blandt de fem øverste, hvor kun tre point skiller dem.

Barca B benyttede følgende spillere i opgøret: Iñaki Peña, Guillem, Riqui Puig (Jandro 76'), Álex Collado, Monchu, Saverio (Gerard 85'), Araujo, Akieme, Reis, Chumi (Cuenca 89') og Manaj.

Se kampens højdepunkter her:

 

.:FORSIDE:.