Video: Dembélé træner med igen

Rune Stentoft - 06.12.17

Catalanerne var tidligere i dag tilbage på træningsbanen efter 2-0 sejren over Sporting i går aftes. Her kunne Dembélé deltage i første del af træningen sammen med holdkammeraterne.

Onsdag formiddag trænede Barca på Ciutat Esportiva. Ved træningen tog Dembélé for første gang siden sin skade i kampen mod Getafe i september del i den berømte rondo-øvelse, som spillerne laver som en del af opvarmningen.

Efterfølgende fortsatte den unge franskmand træningen for sig selv for at blive sin skade helt kvit. Hans deltagelse i opvarmingen tyder på, at han snart kan være tilbage i fuld træning på lige fod med resten af truppen. Der var også gode nyheder til Arda Turan, som fik det grønne lys af klubbens læger efter en skadesperiode.

Mascherano og Rafinha fortsatte også deres genoptræning. Udover det deltog alle øvrige førsteholdsspillere ved træningen sammem med B-spillerne Palencia, Aleñá, David Costas, Jose Arnaiz og Oriol Busquets, samt målmanden Iñáki Peña fra U19.

Her kan du se videoen fra træningen:

 
.:FORSIDE:.