fbpx
Annonce

Video: Barca B hentede uafgjort i overtiden

FCBARCELONA.DK - 18.11.19

// Barca B

Trods en 2-0 føring var Barca B i går uhyre tæt på at tabe 2-3 til Cornellá, men en udligning i overtiden sikrede det ene point. Carles Pérez var med for Barca B og scorede holdets første mål.

Carles Pérez var blevet bedt om at hjælpe B-holdet i opgøret mod Cornellá og der var kun spillet 10 minutter på Estadi Johan Cruyff, da han bragte sig i fokus med en scoring til 1-0.

Pérez var også direkte involveret i målet til 2-0, hvor han var tæt på at komme igennem, men hvor bolden blev blokeret. Riposten røg ud til Hiroki Abe, der fik bolden sendt i nettet.

Barca B virkede i total kontrol og på vej mod sejren, men en 2-1 reducering i det 35. minut gav Cornellá nye kræfter. Det udnyttede de til en 2-2 udligning lige inden pausefløjtet og Barca havde dermed smidt sin føring væk.

Efter den livlige første halvleg, blev der passet mere på efter pausen, hvor ingen af holdene fik skabt det store. Det lignede et 2-2 resultat lige indtil det 87. minut, hvor Cornellá fik bolden i nettet efter et hjørnespark.

Barca B kastede alt frem og i overtiden blev Araujo væltet omkuld i feltet. Straffe til Barca B og det satte Monchu sikkert ind til slutresultatet 3-3.

Barca B benyttede følgende spillere i kampen: Sergi Puig, Morer (Ilaix Moriba 90'), Mingueza, Riqui Puig, Álex Collado, Monchu, Carles Pérez, Hiroki (Saverio 78'), Araujo, Jandro (Marqués 69') og Akieme.

Se kampens højdepunkter her:

.:FORSIDE:.