Barca og Coutinho med hovedroller i PES 2019

FCBARCELONA.DK - 09.08.18

Det nye Pro Evolution Soccer 2019 er lige på trapperne og det ser grafisk og spillemæssigt ud til at nå nye højder. I denne sæsons udgave er det med Philippe Coutinho på frontcoveret og med Barca i fokus.

Konami og Pro Evolution Soccer er som bekendt officiel partner af FC Barcelona. Derfor har spillets fokus i de seneste år været Barca og klubbens spillere. Det samme er tilfældet i sommerens 2019-udgave, hvor Coutinho er hovedperson.

I den seneste trailer for PES 2019 får man en forsmag på hvad der venter og det ser imponerende ud. Camp Nou er gengivet ned til mindste detalje og de catalanske tilhængere er blevet en del af kampene som aldrig før.

Pro Evolution Soccere 2019 udkommer allerede den 30. august og udkommer også i en såkaldt legends-udgave, hvor David Beckham har hovedrollen. Her kan man spille med englænderen og historiske spillere som Cruyff, Maradona, Gullit, Nedved, Maldini, Roberto Carlos, Cafu og flere andre.

Vi vil her på fcbarcelona.dk holde adskillige konkurrencer i løbet af sæsonen, hvor man kan vinde det nye Pro Evolution Soccer 2019 til Playstation 4.

Se den seneste trailer for PES 2019 her.

.:FORSIDE:.