8 - Andrés Iniesta

FCBARCELONA.DK - 29.08.09

Fulde navn: Andrés Iniesta Luján
Født: 11.05.1984
Nationalitet: Spansk
Foretrukken plads: Central midtbanespiller
Højde: 170 cm
Vægt: 65 kg
Debut for Barca: Oktober 2002

Som 12-årig blev Iniesta hentet til La Masia og allerede dengang blev han betragtet som et kæmpe stort talent. Efter at have optrådt på samtlige af ungdomsholdene, fik som 18-årig sin debut på det bedste hold i Barcelona. Iniesta skulle bruge et par sæsoner på at finde fodfæste på førsteholdet, men da han fik ordentligt fat var prisen til gengæld også ventetiden værd.

Iniesta har således været en fantastisk spiller for Barcelona i mange år. Han er en af de mest vellidte fodboldspillere, ikke bare i Barcelona men i hele Spanien, og er kendt for sin gennemført fantastiske teknik og fremragende blik for spillet.

Ligesom det er tilfældet for Xavi, blev Iniesta en vital del af det spanske landshold, der dominerede mellem 2008 og 2012, hvor Iniesta var en af de vigtigste offensive drivkræfter, med sine penetrerende driblinger og stikninger i dybden. Her var Iniesta med til at vinde ikke bare ét, men to europamesterskaber, samt verdensmesterskabet i Sydafrika i 2010.

.:FORSIDE:.