fbpx
Annonce

Virker umuligt at hente Lautaro Martínez i januar

Rune Stentoft Arlbjørn - 28.01.20

© Getty Images
// Lautaro Martínez

Efter sigende henter Barca er stort navn ind til angrebet her inden transfervinduet lukker på fredag, men der bliver næppe tale om Lautaro Martínez, som længe er blevet sat i forbindelse med catalanerne. Det er simpelthen umuligt.

Barca har undersøgt alle muligheder for at hente en angriber ind i januar. De har endda forhørt sig om Martínez hos Inter, selvom planen egenlig er at hente ham til sommer, men det har angiveligt vist sig umuligt at hente den unge argentiner allerede nu.

Inter vil ikke sælge deres stjerne-angriber midt i sæsonen og Barca fandt hurtigt ud af, at de ikke har råd til ham nu. Til sommer er melodien dog nok en anden, da Martínez i en periode på to uger vil have en frikøbklausul på 111 mio. euro.

Inter-angriberen bliver af mange set som den langsigtede afløser for Luis Suárez, der fyldte 33 år forleden. Barca kan lide angriberen på grund af hans målnæse, hans evner i feltet og samspillet med Lionel Messi, som han kender fra det argentinske landshold.

Martínez har en kontrakt med Inter til sommeren 2023 og alt tyder altså på, at Inter-angriberen ikke kommer til den catalanske hovedstad denne vinter.

.:FORSIDE:.