Video: Yerry Minas første træning med Barca

FCBARCELONA.DK - 13.01.18

Efter en begivenhedsrig dag med den officielle præsentation, trak Yerry Mina her til aften i Barcas træningstøj for første gang. Her blev han modtaget af holdkammeraterne med klarsalver.

Yerry Minas første træning var samtidig holdets sidste forberedelse til søndagens svære udekamp mod Real Sociedad. Træner Ernesto Valverde havde alle mand til stede ved træningen, med undtagelse af den skadede Coutinho.

Umtiti og Alcácer trænede endnu en gang med, men fortsat uden at skrue helt op for blusset. Der var heller ingen klarmeldinger til dem fra lægerne, så de kom ikke med truppen til søndagens kamp.

Yerry Mina blev fulgt ud på træningsbanen af Messi og Luis Suárez og derefter samlede alle spillerne sig i en rundkreds for at byde colombianeren velkommen.

Se her en video fra lørdagens træning:

You must have the Adobe Flash Player installed to view this player.

.:FORSIDE:.