Valverde: "Vi har ikke vundet ligaen endnu"

FCBARCELONA.DK - 16.04.18

Ernesto Valverde har holdt pressemøde op til tirsdagens kamp mod Celta. Her afslørede han, at der kommer ændringer på holdet, ligesom han så frem mod en svær aften i Vigo.

"Det er en modstander som vi har mødt tre gange og de kæmper med om de europæsike pladser. Celta plejer at spille godt mod hold der står højt på banen. De kommer fra en 4-0 sejr over Sevilla og uafgjort mod Madrid, så der er nok af udfordringer som vi skal løse" sagde han.

"De planlægger helt sikkert at møde os med et højt pres. De kan både spille på kontra og være i boldbesiddelse. Derudover har de Aspas, der er i glimrende form" fortsatte han om tirsdagens modstander.

Herefter afslørede han, at der bliver sparet spillere til opgøret. "Der kommer ændringer i morgen. Vi er midt i en vigtig uge og vi kommer fra nogle krævende kampe. Derfor er der brug for at nogle spillere slapper af".

Her spurgte en argentinsk journalist, om det kommer til at omfatte Messi. "Det er muligt, ligesom med andre spillere. Han spillede en god kamp forleden og argentinerne kan være rolige. Der er lang tid til VM" var svaret.

Iniesta melder snart ud om sin fremtid i klubben og Valverde blev bedt om en kommentar. "Det udtaler jeg mig ikke om. Der er endnu ikke sket noget og jeg ved ikke, hvad der vil ske. Klubben vil dog altid klare sig, som i mange andre lignende situationer" sagde han.

Barca er godt på vej til vinde ligaen og Valverde blev spurgt, om han drømmer om at slutte sæsonen uden nederlag. "Vores store mål er at vinde ligaen. Hvis vi ikke taber, vil det være flot, for det er der ingen der har opnået før. Det er en udfordring, som det at vinde 'el doblete', men vi har endnu ikke vundet ligaen" udtalte han.

Til sidst blev han bedt om at kommentere, at skuffelsen mod Rom fylder mere hos mange tilhængere end det mesterskab som holdet er tæt på at vinde. "Hvis vi lå nummer to med et point op til førerholdet, ville man tillægge den en større værdi, men lige nu er situationen som den er" afsluttede han.

.:FORSIDE:.