fbpx
Annonce

Valverde: 'Forfærdeligt at spille uden tilskuere'

FCBARCELONA.DK - 27.05.20

// Valverde


Når ligaen med stor sandsynlighed genoptages i juni måned, bliver kampene spillet uden tilskuere. Det prøvede Barca i 2017 da Ernesto Valverde var træner og han forsikrer om, at det ikke var nogen sjov oplevelse.

Der mangler 11 runder af La Liga og dermed skal der spilles 110 kampe i alt uden en eneste tilskuer. Det er ikke længere siden end oktober 2017 at Barca senest spillede på et tomt Camp Nou. Det skete mod Las Palmas på grund af den politiske uro i Catalonien, som følge af en afstemning om catalansk selvstændighed.

Dengang var Ernesto Valverde træner for Barca og han har ikke glemt hvordan det var, at spille på et gabende tomt Camp Nou. 'Det var forfærdeligt. Vi var slet ikke forbedredt på at skulle spille under de forhold. Nu er man måske lidt mere indstillet på det' udtaler han til Radio Marca.

Han tror derfor, at det kan bliver anderledes nu, end det var i 2017. 'Det bliver mærkeligt at spille uden publikum. Et par kampe kunne man forstå, men jeg ved ikke hvordan det bliver med over 100 kampe. De første bliver svære, men derefter tror jeg spillerne vænner sig til det' siger han videre.

Barcas første hjemmekamp uden tilskuere bliver mod Leganés, et opgør der endnu ikke er sat dato på.

.:FORSIDE:.