Valverde afviste tilbud fra Real Madrid

FCBARCELONA.DK - 12.08.17

Ernesto Valverde leder i morgen aften Barca-holdet for første gang i en officiel kamp, når de møder Real Madrid. Netop Madrid forsøgte for to år siden at hyre Valverde, men han ville hellere blive i Bilbao.

I Barcelona er man ikke i tvivl om, at man har fundet den helt rigtige afløser for Luis Enrique. Ernesto Valverde har opnået flotte resultater som træner og er både erfaren og respekteret.

Det indtryk bekræftes af, at Real Madrid i sommeren 2015, efter at Luis Enrique og Barca havde ryddet bordet med at vinde La Liga, Copa del Rey og Champions League, kontaktede Ernesto Valverde. Man ønskede en ny træner i stedet for Carlo Ancelotti og Valverde var den første som præsident Florentino Pérez ringede til.

Madrid-præsidenten forventede angiveligt ikke de store problemer med at overbevise Valverde, for når en af de største klubber i verden ringer, plejer det at gå stærkt. Sådan gik det dog ikke med Valverde.

Bilbao-træneren var godt i gang med at forhandle forlængelse med den bastiske klub, som havde haft en glimrende sæson og som skulle spille med i Europa League. Her kunne Valverde havde valgt at tale videre med Pérez, men han viste stor loyalitet overfor Bilbao og forhandlede i stedet sin forlængelse på plads.

Valverdes beslutning giver et godt billede af den person han er. Han er både seriøs og professionel i sin tilgang til tingene og han viste overfor Bilbao, at han er til at stole på.

I stedet valgte Real Madrid at satse pĂĄ Zidane og i morgen aften stĂĄr de to trænere overfor hinanden i det første af to opgør om den spanske supercup. 

 
.:FORSIDE:.