Tuchel vil ikke se Rabiot forlade PSG

Rune Stentoft - 11.09.18

Paris Saint-Germains tyske træner, Thomas Tuchel, gjorde det i et interview med RMC klart, at han ikke ønsker at se Adrien Rabiot forlade klubben. Franskmanden kan frit forhandle med andre klubber fra januar.

Rabiot har endnu ikke skrevet under på en ny kontrakt med PSG. Den nuværende aftale udløber næste sommer og hans fremtid ser ud til at være væk fra barndomsklubben. Barca er ikke det eneste interesserede hold. Juventus, Manchester City og Liverpool er også blevet sat i forbindelse med den franske midtbanespiller.

Tuchel insisterer dog på, at spilleren er i hans planer. "Helt ærligt, så kan jeg virkelig godt lide Adrien. Han havde det svært, da han ikke kom med til VM, men hans opførsel med holdet har været første klasse. Han har ikke misset en træning" sagde tyskeren.

"Rabiot kan tilpasse sig enhver spillestil, og hvis han er fit, så indgår han i vores planer. Han har et enormt potentiale og er en spiller, som er udviklet i klubben. Det er virkelig vigtigt, at vi har spillere som ham" tilføjede Tuchel.

Barca forsøgte som bekendt at hente Rabiot i sommers, men PSG afviste at forhandle på trods af hans kontraktsituation.

.:FORSIDE:.