fbpx
Annonce

Tre år siden Neymar forlod Barca til fordel for PSG

Rune Stentoft Arlbjørn - 03.08.20

© Getty Images
// Neymar

Denne mandag er det tre år siden, at Neymar forlod Barca til fordel for Paris Saint-Germain. Brasilianeren blev set som Messis arvtager, men han blev fristet af franskmændendes mange penge og forlod Barca af bagdøren.

Nasser Al-Khelaifi talte med Neymars bagland og fandt ud af, at han var villig til at skifte klub og blive frontfigur i PSG. Den franske klub betalte Neymars frikøbsklausul på 222 mio. euro og tilbød Neymar en kæmpe lønforhøjelse. I Barca følte man sig forrådt, da Neymar ikke havde talt om interessen fra PSG før det blev offentligt.

Når man gør de tre år op, som brasilianeren har været i PSG, så har han ikke været i stand til at føre PSG til hæder i Champions League og Barca har fejlet med at finde en passende erstatning for angriberen.

På Camp Nou vandt Neymar ti titler over hans fire sæsoner i klubben inklusiv VM for klubhold og Champions Leaguge. I PSG har han kun vundet nationale titler og han har misset store dele af de europæiske kampe på grund af skader.

Under tiden i Barca blev det til 123 kampe i La Liga, hvor Neymar scorede 68 mål og bidrog med 38 assist. Det betyder, at han var med i et mål hvert 94. minut ifølge data fra Opta. I hans tre sæsoner i PSG har Neymar kun spillet 52 kampe i Ligue 1. Neymar har scoret 47 mål og lavet 26 assist, hvilket betyder han har været med i mål hvert 62. minut.

Der gik ikke lang tid før Neymar indså, at han havde lavet en stor fejl ved at skifte til PSG. De sidste to somre har han ihærdigt forsøgt at komme tilbage til Barca. Denne sommer bliver det dog nået nær umuligt at få ham tilbage på grund af den påvirkning corona-krisen har haft på Barcas økonomiske formåen. 

.:FORSIDE:.