Ter Stegen udtaget til Confederations Cup

Rune Stentoft - 19.05.17

Denne sommer skal der spilles Confederations Cup, som opvarming til VM i Rusland næste år. Som verdensmestre er Tyskland naturligvis med, og derfor er Marc-André ter Stegen nu blevet udtaget til truppen.

Den tyske landstræner, Joachim Löw, har udtaget truppen til denne sommers Confederations Cup turnering. Her er tre målmænd med i truppen, heriblandt Barcas tyske keeper, Ter Stegen.

De andre to tyske målmænd, der er udtaget, er Bernd Leno (Bayer Leverkusen) og Kevin Trapp (Paris Saint-Germain), hvorfor det normale førstevalg, Manuel Neuer, ikke er med. Derfor forventes Ter Stegen at spille en nøglerolle i sommerens opvarmingsturnering til VM, da det normalt er ham, der har taget i pladsen i buret i stedet for Bayern München-målmanden, når han ikke har kunne spille.

Ved Confederations Cup deltager otte nationer. De første seks deltagere, er de kontinentale mestre fra Europa, Nordamerika, Sydamerika, Afrika, Asien og Oceanien. De resterende to deltagere er de seneste verdensmestre og værterne for den kommende VM-slutrunde.

Derfor er de deltagende lande Portugal, Mexico, Chile, Cameroun, Australien, New Zealand, Tyskland og Rusland.

Den første kamp spilles lørdag den 17. juni og finalen spilles den 2. juli. De otte lande er inddelt i to grupper. Gruppe A er med Rusland, New Zealand, Portugal og Mexico, mens Cameroun, Chile, Australien og Tyskland udgør gruppe B.

Indtil videre er Ter Stegen den eneste Barca-spiller, som kan se frem til at deltage i Confederations Cup, men André Gomes forventes også at blive udtaget til turneringen med det portugisiske landshold.

 
.:FORSIDE:.