Luis Suárez: "Messi ser alt"

Kristoffer Hanberg - 12.09.18

Luis Suárez, der for øjeblikket er i storform for Uruguay, har fundet tid til et interview med ESPN, hvori han blandt andet udtaler sig om Messis manglende tilstedeværelse i FIFA's kåring af The Best og argentinerens enorme overblik.

Luis Suárez spilleden forleden en flot landskamp for Uruguay, hvor han scorede to flotte mål efterfulgt af et spektakulært oplæg. Udover igen at have fundet storformen frem, har den uruguayanske angriber også fundet tid til et interview med ESPN, hvori han melder sig ind i debatten om Lionel Messis manglende tilstedeværelse blandt de tre finalister i FIFA's The Best.

"Jeg synes ikke at der er nogen individuelle priser, som Messi vinder eller ikke vinder, der kan tage noget fra hans bedrifter på banen. De priser, som er de vigtigste, er dem, du vinder på banen. Eksempelvis topscorerprisen, som du vinder med mål og ikke i form af fodboldspillere og journalisters stemmer" udtaler Suárez, og fortætter efterfølgende med store roser til Barcas anfører.

"Der er tidspunkter, hvor du ikke behøver at kigge på ham, idet man allerede ved, at han leverer bolden lige som du vil have det. Nogle gange ser man et rum på banen, som man vil udnytte, og her behøver man ikke at påpege det for ham, idet han allerede har set det" lyder de lovprisende ord fra Barcas spidsangriber om hans kollega, inden han afslutningsvist placerer Messi i fodboldhistorien.

"Ting som disse gør, at han for mange mennesker inklusiv mig selv er den bedste fodboldpsiller nogensinde. Både for det han leverer på banen og for det, han har gjort for spillet. Man behøver ikke at fortælle Messi noget som helst, for han ser alt" lyder det fra Suárez i det nylige interview med ESPN.

.:FORSIDE:.