fbpx
Annonce

Sky Sports: Quique Setién er blevet fyret

FCBARCELONA.DK - 14.08.20

© Getty Images
// Bayern München


Sky Sports meddeler sent fredag aften, at Quique Setién er blevet fyret som Barca-træner. Beslutningen kommer bestemt ikke som nogen overraskelse efter nederlaget på 8-2 til Bayern München.

Ifølge Sky Sports har Quique Setién efter det ydmygende nederlag til Bayern München på 8-2 fået sin fyreseddel af præsisent Josep Maria Bartomeu. Dermed peger alt i retning af, at catalanerne får ny træner til næste sæson.

Det vil næppe komme som en overraskelse for nogen, hvis Barca i løbet af de kommende timer eller dage kan offentliggøre afskedigelsen af Setién. Først smed man den spanske liga i hænderne på Real Madrid og fredag kulminerede kollapset med nederlaget tul Bayern.

Efter kampen mod Bayern udtalte præsident Bartomeu, at man vil foretage ændringer og at man vil offentliggøre beslutningerne i løbet af de kommende dage.

.:FORSIDE:.