fbpx
Annonce

Setién: 'For tidligt for Braithwaite at starte inde'

FCBARCELONA.DK - 21.02.20

© FC Barcelona
// Eibar // Martin Braithwaite

Quique Setién holdt efter fredagens træning pressemøde forud for lørdagens hjemmekamp i ligaen mod Eibar. Her slog Barca-træneren fast, at det er for tidligt for Martin Braithwaite at starte inde allerede i morgen.

Læs Seiténs udtalelser herunder.

Eibar som modstander:
'Eibar er et af de hold, som spiller med stor intensitet og forsøger at presse os højt, så vi ikke kan spille bolden frem på vores måde. Når man møder hold af denne type, bliver du nødt til at tænke anderledes. Vi forventer, at Eibar vil presse os på denne måde og forsøge at rykke spille op på vores banehalvdel. Vi har trænet hele ugen på at finde løsninger på denne udfordring'.

Starter Braithwaite inde i morgen?
'Jeg er helt sikker på, at han kommer til at starte inde i nogle af vores kommende kampe, men det er nok for tidligt allerede i morgen. Det er rigtigt, at han er kommet hertil i særdeles god form og han kommer helt sikkert til at hjælpe os meget. Der er dog mange ting og mange spilkoncepter, som vi skal forklare ham og som han skal lære'.

Får Braithwaite spilletid i morgen?
'Det er muligt'.

Hvilken position kan Braithwaite bruges på?
'Det er en spiller der både kan spille i top og på kanterne. Det får vi at se, men vi har stor tiltro til, at han kan hjælpe os på alle positioner. Han er ikke bare en god fodboldspiller. Han har også et godt hoved'.

Er der mest fokus på de næste kampe mod Napoli og Real Madrid?
'Der venter vigtige kampe, men først kommer den mod Eibar. Vi betragter den som en finale, for det er afgørende at vi får tre point, ikke blot for at vi kan kæmpe med om førstepladsen, men også fordi det vil være godt inden det der venter. Kampen mod Eibar bliver ikke let og vi skal arbejde med alle spillerne, for at de yder deres bedste'.

Får tirsdagens kamp mod Napoli indflydelse på holdet mod Eibar?
'Det kan være, at den i en vis grad får indflydelse, men jeg tænker først og fremmest på at vinde over Eibar. Det kan være vi er opmærksomme på et par af spillerne, men jeg har ingen planer om at spare nogen'.

Påvirker beskyldningerne om smædekampagner stemningen i truppen?
'Jeg kan se at I mener, at det er noget der påvirker os, men vi sørger for, at det ikke får indflydelse på holdet. Jeg kan garantere for, at det ikke påvirker os. Vi er fokuseret på vores mål og det er at vinde kampene og at vores tilhængere nyder det. Resten påvirker os ikke'

Umtiti og Lenget er en advarsel fra karantæne i El Clásico
'De er begge i risiko for at få et gult kort, men jeg har stor tillid til dem begge. De kan godt løse opgaven, men får de det gule kort, er de ude. Dem der spiller i morgen, kan også gøre det mod Napoli og på Bernabeu. Jeg vil ikke sige jeg beslutter mig fem minutter før kampen, men det er tæt på'.

Holdets spillemæssige problemer?
'Vi har kunne arbejde mere de seneste uger, men vi kender kravene her. Man skal vinde og spille godt. Jeg synes holdet har spillet godt i mange kampe, men vi har endnu ikke lukket en kamp, undtagen den mod Leganés i pokalen. Vi kan se, at for hver kamp der går, bliver der skabt mindre mod os' afsluttede han.

.:FORSIDE:.