fbpx
Annonce

Sergiño Dest er tvivlsom til i morgen mod Osasuna

FCBARCELONA.DK - 28.11.20

© Getty Images
// Osasuna // Dest

På et pressemøde i dag afslørede Ronald Koeman, at det ikke er sikkert at Sergiño Dest kan spille mod Osasuna i morgen, selvom han er udtaget til kampen. Det bliver først i sidste øjeblik at det afgøres.

'Det er ikke noget alvorligt, for han trænede godt med i dag, men han var træt efter kampen mod Dynamo. Han følte noget ubehag i det ene ben og det er helt sikkert, at vi ikke tager nogle chancer. Hvis han har det godt i morgen så spiller han, ellers bliver det en anden' kom det fra Koeman på et spørgsmål om Dest.

Dermed er Dest tvivlsom til kampen i morgen eftermiddag og med Sergi Roberto ude i to måneder med en lårskade, skal Koeman tænke kreativt, for at finde et muligt alternativ til højre back positionen.

Det mest oplagte valg vil være at benytte Junior Firpo på positionen, selvom det er den modsatte side af hans normale position. Ellers kan Koeman vælge at spille med et tremands forsvar eller lade en midtbanespiller løse opgaven. Uanset hvad, kan det ikke undgå at svække holdet.

Det bliver først når spillerne møder ind i morgen inden kampen, at Koeman tager en beslutning. Det vil ske i samråd med Dest og klubbens lægestab.

.:FORSIDE:.