Semedo går glip af den første ottendedelsfinale

FCBARCELONA.DK - 06.12.17

Nélson Semedo fik et gult kort i tirsdagens kamp i Champions League mod Sporting CP. Advarslen udløser en spilledags karantæne og dermed går den portugisiske back glip af den første ottendedelsfinale.

Efter 35 minutter af tirsdagens kamp mod Sporting CP modtog Nélson Semedo det gule kort efter en tackling på gæsternes Bruno César. Det var portigiserens tredje gule kort i gruppespillet, som derfor udløser karantæne i én kamp.

Det betyder, at Semedo ikke kan deltage i den første ottendedelsfinale, som spilles til næste år. Her er der ikke tale om nogen kritisk karantæne for træner Valverde, da både Aleix Vidal og Sergi Roberto kan spille på højre back.

I aften bliver de sidste fire Champions League grupper spillet færdig og på mandag trækkes der lod til ottendedelsfinalerne, hvor Barca altså skal møde en andenplads fra en anden gruppe.

 
.:FORSIDE:.