Sæsonen i Barca slut for Paulinho

FCBARCELONA.DK - 17.05.18

Torsdag meddelte Barca, at træner Ernesto Valverde har valgt at give Paulinho fri fra denne torsdag, så han ikke længere skal træne eller spille kamp for Barca i denne sæson.

Paulinho har som bekendt været i gang længere tid end resten af holdkammeraterne, da han inden Barca spillede i Kina. Her starter sæsonen tidligere end i Europa og slutter før. Da midtbanespilleren skiftede til Barca sidste sommer, har han derfor spillet i længere tid uden pause.

Derfor besluttede Valverde, at Paulinho fra i dag er sendt på sommerferie fra Barca. Han vil derfor ikke træne mere med Barca i denne sæson og vil heller ikke deltage i søndagens kamp mod Real Sociedad, som er sæsonens sidste.

Der bliver dog ikke meget sommerferie til Paulinho, som allerede på mandag den 21. maj skal møde ind på den brasilianske landsholdstrup,  hvor forberedelserne til sommerens VM starter.

.:FORSIDE:.