Så er landsholdsudtagelserne begyndt

FCBARCELONA.DK - 12.08.17

 

Selvom sæsonen ikke rigtig er begyndt endnu, venter der landskampe lige om hjørnet. I går kom de første udtagelser, da Luis Suárez, Messi og Mascherano blev udtaget til deres respektive landshold.

I morgen aften skydes den officielle del af sæsonen i gang, når Barca tager imod Real Madrid i det første af to opgør om den spanske supercup og om en uge gælder det første runde i ligaen.

Allerede efter de to første ligarunder kommer der en af FIFA’s landskampspauser, hvor Barca som altid vil være storleverandør af spillere til diverse landshold.

Uruguay var de første til at udtage holdet og her var Luis Suárez som ventet med i truppen. Lige efter var det Jorge Sampaoli der udtog sin trup til hans første officielle landskamp for Argentina og her er Messi og Mascherano begge med.

Første landskamp for de tre spillere bliver et indbyrdes møde, når Uruguay den 31. august tager imod Argentina i den sydamerikanske VM-kvalifikationsgruppe. Det kan ikke undgå at blive dramatisk, for begge mandskaber kæmper hårdt for at komme blandt de kvalificerede til Rusland 2018..

Den 5. September ser det mere overkommeligt ud for Argentina, når de tager imod bundproppen fra Venezuela, mens Uruguay skal på besøg hos Paraguay.

 

 
.:FORSIDE:.