fbpx
Annonce

Ronald Araujo står overfor den helt store test

Rune Stentoft Arlbjørn - 28.10.20

© Getty Images
// Juventus // Ronald Araujo

Gerard Piqué fik rødt kort i sidste uge mod ungarnske Ferencvaros i Champions League sejren på 5-1. Derfor kan den catalanske forsvarsspiller ikke være med i aften mod Juventus. Dermed venter der Ronald Araujo en stor opgave.

Araujo har allerede ved flere lejligheder fået spilletid i denne sæson, hvor han har gjort det fornuftigt, men i aften venter der den største test hidtil i karrieren for den unge uruguayaner. Han ventes at starte inde i storkampen mod Juventus.

Det skyldes, at Piqué er ude med karantæne, mens Samuel Umtiti er skadet. Dermed har Barca kun to centrale forsvarsspillere med til Torino i Lenglet og Araujo. Her ventes Araujo så at tage pladsen ved siden af Lenglet i forsvaret.

I denne sæson er Araujo som ventet blevet rykket op i førsteholdstruppen, hvor han har fået nummer fire, som blev ledig efter, at Ivan Rakitic forlod klubben. I aften kan Araujo så ses i aktion i trøje nummer fire mod Juventus, der vel nok er den største kamp i hans karriere hidtil.

.:FORSIDE:.