fbpx
Annonce

Rivaldo: 'Neymar ved noget om PSG og Messi'

FCBARCELONA.DK - 05.12.20

© Getty Images
// PSG // Neymar // Lionel Messi

Forleden udtalte Neymar, at han meget gerne vil spille sammen med Leo Messi igen. Den udtalelse mener Barca-legenden Rivaldo ikke er tilfældig, for han tror Neymar kender til forhandlinger mellem PSG og Messi.

Da Neymar udtalte sig, sagde han ikke noget om hvor de to eventuelt skulle spille sammen, men Rivaldo er ikke i tvivl om, at brasilianeren tænker på Paris Saint-Germain.

'Når Neymar siger han gerne vil spille med Messi igen, er det fordi han ved noget om PSG's mulige køb af Leo. Jeg tror ikke Neymar ville sige det, bare for at sige det. Han ved helt sikkert noget om forhandlingerne og samtalerne med Messi' kommer det fra Rivaldo i følge avisen Marca.

'Messi og Neymar er venner og taler meget sammen, så Neymar ved udemærket, at Messis kontrakt udløber. Jeg tror han skubber på for at PSG køber Leo til næste sæson. Det er det ideelle tidspunkt for PSG at forsøge, for de skal hverken forhandle med Barca eller betale transfersum' fortsætter han.

'For at være ærlig, så ville jeg elske at se dem sammen igen, også selvom det er i PSG. Hvis de spiller sammen igen, vil de kunne vinde endnu en Champions League sammen. Vi må se hvad der sker, men jeg ser det som en mulighed' afslutter Rivaldo.

.:FORSIDE:.