Rakitic: "Vi har brug for alle tre point"

FCBARCELONA.DK - 21.04.17

Med Champions League ude af billedet, er det nu ligaen Barca skal fokusere på, hvor de søndag møder Real Madrid i et sandt topopgør. Her tror Ivan Rakitic på holdets chancer, hvis de præsterer på det rigtige niveau.

”Vi går efter at vinde kampen, for det er det vi har brug for. Vi tager af sted med selvtillid, for vi har spillet nogle gode kampe der de seneste år og det håber vi også at kunne gøre denne gang” udtaler han i et interview med Barca TV.

”Kampene mod Real Madrid er altid specielle og alle har store forventninger til dem, men vi skal betragte det som en kamp som alle. Det er en kamp hvor vi har brug for de tre point og vi tager til Madrid for at gøre vores bedste” fortsætter han.

I sidste sæson vandt Barca med hele 4-0 på Bernabeu, men Rakitic stiller sig tilfreds med mindre denne gang. ”Hvis vi kan gentage en 4-0 sejr vil det være fantastisk, men det vigtigste er at vi vinder og gerne på den bedst mulige måde” siger han videre.

Han bliver spurgt, om han gerne vil score i opgøret. ”Jeg har allerede været så heldig at score mod Madrid da jeg spillede for Sevilla og det håber jeg også at gøre for Barca, men først og fremmest ønsker jeg at hjælpe holdet og nyde at spille fodbold” svarer han.

Kroaten er sikker på, at Barca er i stand til at hente alle tre point søndag aften. ”Hvis vi finder vores niveau og lykkes med at kontrollere kampen, har vi gode chancer for at vinde den. Vi kommer på hårdt rbejde og Madrid vil gøre hvad de kan, så det bliver helt sikkert en god kamp, som vi forhåbentlig kan vinde” afslutter han.

 
.:FORSIDE:.