Rakitic: "Messi er den bedste i historien"

Asger Paludan-Müller - 14.02.18

Rakitic blev mandag aften interviewet på spansk tv, hvor han blev bedt om at udtale sig om Messi. Rakitic havde kun godt at sige om den lille troldmand, og lovpriste hans optræden både på og udenfor banen.

Kroaten blev spurgt om Messis betydning for holdet på banen. "Han er omdrejningspunktet. Vores spil afhænger meget af ham, han behøver ikke sige noget for at blive forstået, en enkelt gestus er nok" safde Rakitic.

Adspurgt om hvilken hylde Messi skal placeres på, historisk set, var Rakitic ikke i tvivl. "Han er den bedste i historien. Han kan ændre en kamp fuldstændig på et enkelt sekund.

Som nævnt kom man i interviewet også ind på Messis optræden udenfor banen, og Rakitic blev blandt andet bedt om at kommentere på det faktum, at Messi kan virke en smule indadvendt. "Han er genert, fordi han ved, at alle kigger på ham. Han var dog den første, der støttede mig da jeg ankom til klubben, og  han spurgte mig om jeg manglede noget. Han er en anden person end de andre."

Rakitic genkaldte også hvordan det føltes, da han fandt ud af, at Barca var interesseret i ham. Han fortalte, at det var en drøm, der gik i opfyldelse. Endelig slog han fast at "Barca er det bedste hold i verden, og du er nødt til at nyde hver eneste dag.

.:FORSIDE:.